Skip to main content

Show Night bliver magisk og fortryllende

Ved VM i Herning i august kan du opleve et fantastisk show med nogle af verdens bedste heste-artister. Du kan se hele showet på Zibrasport Equest.
| admin

Stutteri Ask Stadium sætter scenen for et unikt og spektakulært show, Show Night præsenteret af Mustang Trailers, den 13. august under ECCO FEI World Championships Herning.

Der er lagt op til en aften, hvor hele følelsesregistret bliver aktiveret, når nogle af verdens bedste hesteartister, der laver overvældende stunts, og stemningsfulde indslag. Det hele bindes sammen med musik og sang.

Humor, spænding og stemningsfulde indslag.

Der er garanti for underholdningen, når franske Lorenzo flytter grænser for, hvad man kan gøre stående på hesteryg. Den franske kunstner Alizee Froment med al sin ynde og samspil med sine heste, kommer til at tryllebinde publikum på stadion. Og kender vi ham ret vil australske Tristan Tucker helt sikkert give dig noget at grine af.

Hele aftenen afløser den ene spændende, fantastiske historie den anden fortalt af heste og ryttere bundet sammen af musikalske kunstnere som Tivoli Garden, topprofessionelle sangere og med en spektakulær afslutning fremført af Copenhagen Drummers.

Se med på Zibrasport Equest

Hos Zibrasport Equest kan du følge alle ‘ikke-mesterskab’ klasserne – altså CSI og CDI,. Vi streamer også flere sideevents, har studie med gæster flere gange om dagen – og så kan du se det imponerede Show Night lørdag d. 13. august.

Se hele vores VM-program her

Kombiner Show Night med en gallamiddag

Er du på VM-pladsen i Herning, så skal du selvfølgelig se showet live. Med billetten til Show Night følger adgang til EquiPark fra kl. 16. I EquiPark er der masser af oplevelser for børn og voksne, bl.a. kan man besøge messen og de ca. 150 stande samt Kids Area med sjove oplevelser for børnene.

Inde i restaurant Blue Hors Matiné kan man bestille en gallamiddag sammen med billetbestillingen til showet. Det sikrer, der er plads i restauranten, så man kan sidde sammen og få en kulinarisk oplevelse inden showet. En tre-retters menu inklusivevine, vand og øl kan forudbestilles og serveres i tidsrummet fra 17. – 19., og showet starter kl. 20.

Gå ikke glip af din chance for at fejre verdensmesterskabet i Herning opleve dette spektakulære show live på Stutteri Ask Stadium. 

Find billetter lige her!

/Herning2022