Skip to main content

Video: Bækgaarden Sportsrideklub vinder af mesterskabet for hold

Der måtte omspringning til mellem to hold for at afgøre Agria DRF-mesterskab i klubholdspringning arrangeret af Hjallerup Rideklub
| admin

Otte hold mødtes til Agria DRF-mesterskab i klubholdspringning. Holdene havde fået plads i mesterskabskampen efter 4 kvalifikationsstævner i Walber Cup. Den populære cup havde 21 hold til start, men kun de otte bedste mødtes i Hjallerup til finalen.
Ponygårdens Solvangs Rideklub var førende efter kvalifikationsstævnerne efterfulgt af Slangerup-Lynge Rideklub, Bækgaarden Sportsrideklub, Capacity Showjumping Center, Hestehavens Rideklub, Danish Derby Hestesportsklub, Egene Rideklub og Sportsrideklubben.

To runder inden omspringning

Der måtte to runder til og en omspringning for at afgøre mesterskabet i Hjallerup, der har fået stor ros af ryttere og officials for et særdeles velafviklet stævne.

Efter første runder lå Bækgaarden Sportsrideklub i front, efterfulgt af Ponygården Solvangs Rideklub og Capacity Showjumping Center. Ponygårdens Solvangs Rideklub tabte terræn i anden runde, og afgørelsen blev en spændende omspringning med alle fire ryttere fra Bækgaarden og Capacity.

Sølv til Capacity ShowjumpingCenter: Ulrich Gaarslev, Anne-Kristine Rie Truelsen, Bennedikte Rie Truelsen og Christine Thirup Christensen. Foto: Zibrasport Equest

Rytterne fulgtes ad i omspringningen, hvor de tre bedste ryttere fra hver klub talte til afgørelsen, og Konstantin Deeken Künnemann var sidst ude med Cressendo BV Z, og de leverede en runde, der først og fremmest var fejlfri, men også et par sekunder hurtigere end konkurrenternes. Foruden Konstantin bestod det succesfulde hold fra Bækgaarden Sportsrideklub af Line Busk Heltborg/Gaville, Lærke Olesen/Zarina VII og Clara Roesgaard Kristensen/AK’s Cavalina.

Se alle klasserne fra Hjallerup her

Start- og resultatlister