Ib Kirk og Per Skjærbæk sælger mange heste, og deres erfaring fra adskillige handler delte de ud af. Hvordan gør vi det bedst muligt for sælger og køber?
“Sælgere skal være åbne om alle de oplysninger, vi har på hestene, og fremviser hesten for køberen tidligt og sent. Hvad kommer køberen med?” spurgte Ib Kirk indledningsvis. Han driver hingstestation og salgsstald på Katrinelund og er initiativtager til den interessante temaaften om hestehandel, der blev afholdt i Skive den 8. februar.
“Det kunne være fantastisk for mig som sælger, hvis køber havde gjort sig nogle overvejelser, og givet mig nogle informationer – så jeg ved, hvilken hest, jeg skal trække ud af stalden til dem,” fortsatte Ib, og kom med nogle overvejelser over informationer fra køber til sælger, som kunne give begge parter en bedre oplevelse af handlen, og køber en bedre rådgivning fra sælger. En form for en køberprofil:
Budget
Formidlingshonorar (hvem betaler, hvem er inde over handlen etc.)
Købers mulighed/planer om hjælp og træning efter købet
Video af rytteren til hest – taget for nylig
Forventninger om hest uden anmærkninger contra budget – hvor realistisk
Tidshorisont – hvor længe har køber søgt hest?
Hvor mange heste har køber haft i dyrlæge?
Hvor mange heste har køber mistet på forsikring?
Overforsigtig pga. tidligere heste?
“Vi elsker vores kunder, og viser gerne hest frem efter almindelig lukketid, men havde jeg haft nogle af de oplysninger, så havde vi måske været fri for nogle uhensigtsmæssige fremvisninger og tidsspilde, samt dårlige oplevelser for hesten,” sagde Ib Kirk bl.a.
Hvor risikoparate er vi som købere?
“Hestehold er lig med risiko, og der er risiko ved at have et levende dyr,” indledte berider Per Skjærbæk sit indlæg under temaaftenen med hestehandel i fokus. “Hvordan er vi egentlig kommet derhen, at alle heste, uanset pris skal handelsundersøges,” spurgte han. Og henviste til, at man i galopsporten kan handle årringsplage i millionklassen uden røntgen, og det giver stof til eftertanke.
