Alegra solgt til Sophia Opbel
Finest Alegra strålede som en sol i forbindelse med Pavo og DRF’s Champ. for ungheste for seksårs i efteråret.
Den udtryksfulde hoppe vandt kvalifikationen og scorede en andenplads i finalen med sin faste rytter Josefine Hoffmann.
Se også: Interview med Josephine Hoffmann om Rgs Finest Alegra
Men i fremtiden er det en anden talentfuld rytter, der får lov til at ride den velgående hest, efter Finest.
Future Dressage ved Anna Kasprzak har nemlig solgt Finest Alegra til Sophia Obel.
“ALEGRA SOLGT TIL TALENTFULD DANSKER I dag sagde vi farvel til Finest Alegra, da tøjlerne blev overrakt til hendes nye rytter Sophia Obel.
Det ligner et perfekt match, og vi er meget glade for, at Alegra bliver i Danmark hos sådan en dygtig juniorrytter. Vi kan ikke vente med at se, hvad fremtiden bringer for dem,” lyder det fra Future Dressage.
Meget trist
Josefine Hoffmann fortæller, at Alegra har betydet meget for hende. Og at det ikke var helt nemt at sige farvel:
“Hun er så kærlig og opmærksomhedssøgende hest, at hun lyste hver dag op med en masse vrinsk og gode rideture. Planen var ikke at skulle af med hende nu, men da vi vidste, hun blev på dansk jord, kunne vi heller lade vær med at give det et skud.
Det var Annas hest, men heldigvis fik jeg lov til at være lidt med til at finde en ny rytter, når nu det skulle være.
Jeg glæder mig meget over at hun er kommet til Sophia. Hun rider hende så fint rundt allerede, så når de lige finder ind til hinanden, kan jeg godt se de to med store fremtidsplaner.”
Rutineret køber
Alegras nye rytter er bestemt ikke en nybegynder, når det kommer til dressur. Sophia Obel var en af Danmarks mest vindende ponyrytter – sammen med Adriano B blev det til seks EM-medaljer, Ecco Cup-sejr og slutteligt en DM-titel.
Læs også: Sophia Obel: Hårdt at sige farvel til Adriano
Som juniorrytter har Sophia allerde vundet sit første DM med Brilliant – Sophia Boje Obel Jørgensen er ny dansk mester
Og nu er hun altså klar til at indtage stævnebanerne med Alegra.