Skip to main content

“Dansk” World Cup-sejr i Mechelen – Nanna nr. 4

Den hollandske rytter Marieke van der Putten sejrede i World Cup dressur i Mechelen med den danske varmblods-vallak Tørveslettens Titanium Rs2.
| admin

Årets sidste FEI World Cup i dressur bliver afviklet i Mechelen, Belgien, og i dag onsdag har rytterne redet Grand Prix, og her blev det til dansk/hollandsk sejr til Marieke van der Putten og den danske varmblods-vallak Tørveslettens Titanium Rs2 e. Totilas/Stedinger med 75,978%
Det var ultra tæt i toppen, hvor Engelske Charlotte Fry og Everdale kom ind på andenpladsen med 75,783% Det blev hollandsk på 3. pladsen til Dinja van Liere og avlshingsten Hermes N.O.P. som scorede 75,152% Nanna Skodborg Merrald havde taget Blue Hors St. Schufro med til Mechelen, og avlshingsten kom ind på 4. pladsen med 74,869% og to dommere så dem, som klassens bedste par.

Anna Zibrandtsen er også til start i Mechelen med Quel Filou og parret kom ind på 12. pladsen med 69,913% og de er nu også klar til kürklassen.

Den spændende kür-klasse, hvor World Cup-pointene skal fordeles, afvikles torsdag kl. 11.30, og med topkampen i så tæt, som tilfældet var i Grand Prix-klassen kan alt ske.

Emil Hallundbæk er til start i springklasserne i Mechelen, og det samme er Laura Baaring Kjærgaard.

Resultater