Skip to main content

Ryttere og heste adskilt på ny verdensrangliste i dressur!

Der er kommet nye regler for verdensranglisten i dressur, som fremadrettet bliver delt i en rytter og en hest-del.
| admin

I henhold til de nye regler implementeret af FEI – International Equestrian Federation – tildeles point for verdensranglisten for den højeste procentvise score opnået af ryttere og heste i maksimalt seks test over en rullende periode på otte måneder. Kun de to højeste score fra et stævne tælles med i stedet for tre, der typisk er tilgængelige ved OL, verdensmesterskaber og andre mesterskaber. Fra 2006 til sidste måned blev resultater for ryttere og heste beregnet som kombinationer over en rullende periode på 12 måneder.

Cathrine fortsat nr 2

Den nye rangliste viser, at det fortsat er Cathrine Laudrup-Dufour som er nr. 2 på verdensranglisten efter tyske Jessica von Bredow-Werndl, der er på barsel. Englands Charlotte Fry er 3 med Isabell Werth på 4. pladsen. Carina Cassøe Krüth fastholder sin 5. plads, mens Nanna Merrald Rasmussen er nr. 10 og Daniel Bachmann Andersen nr. 11.

Ser man på hestene, kan man se, at mange ikke matcher deres ryttere, fordi rytterne kan optjene points på flere heste. Cathrines Vamos Amigos og Carinas Heiline’s Danciera fastholder hhv. 2 og 5. pladsen på ranglisten, mens Marshall-Bell er nr. 9 (mod Daniels 11. plads) og Nannas højest scorende hest er Atterupgards Orthilia på 17. pladsen.

De regler ser ud til at kunne favorisere ryttere med flere heste, og det er også bemærkelsesværdigt, at der i nogle tilfælde, som med Daniel ikke er sammenhæng mellem hans placering på ranglisten og hestens placering. Vi følger op.

Rankings and Standings Page – ryttere

Rankings and Standings Page – heste