16 år er næsten gået, siden Per Sangaard og vallakken Zancor gjorde deres entre på ridebanen i Athen, hvor de repræsenterede Danmark til de olympiske lege.
Ekvipagen havde ikke særlig meget rutine med internationale konkurrencer, men det forhindrede ikke den harmoniske duo i at gå hele vejen til finalen i Grækenland, hvor Anky van Grunsven og legendariske Salinero vandt guld, Ulla Salzgeber og Rusty tog sølv med hjem til Tyskland og spanske Beatriz Ferrer-Salat med elegante Beauvalais red sig til en bronzemedalje.
– Zancor var svær, fordi han var så utrolig følsom og havde ikke rigtig været ude at prøve så meget. Det var en svær rejse, fordi jeg først skulle have styr på hestens tillid. Når jeg var til stævner, tog jeg ham ofte ud tre-fire gange bare for at skridte, så han kunne slappe af, husker Per.
Det stod bestemt ikke skrevet i stjernerne, at Per og Zancor skulle blive udtaget den prestigefyldte turnering.
Året inden OL var vi med til EM, og der flippede han fuldstændig ud. Da jeg lavede min indridningsparade, var han lige ved at gå bagud. Da var han 11 år.
Men vi kom i gang med vores program, og Zancor lavede piaffe og passage, så selv Sjef Jansen (hollandsk træner red.) ville købe hesten. Det var mit held, at Zancor blev halt kort efter EM. Han led af Karpaltunnelsyndrom, men blev opereret. Derefter fulgte et forløb, hvor vi igen skulle vise, hvad vi kunne. Det betød dog også, at de, der havde været interesserede i at købe ham, ikke længere var tilstede
Per Sandgaard
Magiske procenter
I dag skal ekvipagerne op at runde 80 procent, hvis de vil have en chance for at blande sig i medaljestriden ved internationale stævner som EM og VM. Men i 2004 var procenterne endnu ikke skudt til himmels, så Per Sandgaard skulle ”kun” opnå 69 procent i Grand Prix-klasserne to gange for at kvalificere sig til OL.
– Da Zancor kom til os tre år inden OL, gik han altså kun til 48 procent i middelsvær med sin ejer. I begyndelsen var det meningen, at han skulle sælges.
Der gik omkring tre måneder, og så klikkede det bare mellem os. Vi fandt hinanden, og han fik tillid til mig. Rejsen begyndte, og vi fik overtalt ejeren til ikke at sælge ham. Vi kunne se noget potentiale
Da vi kom ind i OL-året, lavede vi en kontrakt med ejeren. Jeg leasede Zancor, da der er regler, man skal følge for at få lov til at deltage i OL.
Derefter gik vi i gang med at kvalificere os. Team Danmark havde besluttet, at dressurryttere skulle opnå 69 procent i Grand Prix to gange. Dengang var 69 procent ret meget. Der var ikke ret mange i Danmark, der red til de procenter, så vi var en del, der var ude for at jage de magiske procenter.
Jeg kan huske, at jeg hele tiden fik 68,7 eller deromkring, og jeg var bare helt opgivende, griner han.
Per Sandgaard blev ikke slået ud af de manglende marginaler, og hans stædighed belønnede sig.
– Vi tog til München, og jeg kan stadig få kuldegysninger, når jeg tænker på det stævne. Zancor var så stresset ude på opvarmningsbanen, fordi der var et tivoli lige ved siden af. Vi red ind stævnebanen, som heldigvis var placeret længere væk fra tivoliet, og der slappede Zancor bare af. Vi vandt med 71 procent. Da jeg kiggede op på storskærmen efter vores ridt, troede jeg næsten ikke, at det var sandt.
Dagen efter red vi igen. I Specialen fik vi 72 procent og slog Hubertus Schmidt – der var den hjemme.
Overvældende oplevelse
Per Sandgaard var ikke eneste danske islæt på den græske dressurbane til OL.
Team Danmark havde egentlig besluttet kun at sende individuelle ekvipager, der havde opfyldt kvalifikationskravet, men fordi Andreas Helgstrand og Blue Hors Cavan gjorde Per og Zancor kunsten efter, blev det besluttet at sende et helt hold, selv om de to andre ikke havde kvalificerede sig med procenterne.
– OL var noget specielt, fordi vi boede i OL-byen, og man går op og ned ad alle de andre atleter. Vi så topstjernerne, og vi spiste alle sammen i samme spisesal. Det var så fedt.
Ridesportsarenaen var vild, og selv om der var mange bekymringer om, hvorvidt det kunne nå at blive klar, så fungerede alt bare upåklageligt, siger Per, der også kunne klappe i sine hænder over de sportslige resultater.
– I Grand Prixen fik vi godt 70 procent. I Specialen red vi til over 72 procent, så vi gik videre til küren. Kvalifikationen til OL blev vores gennembrud. Det var som om, at alt fungerede, fortæller Per, der også blev Danmarksmester med Zancor samme år.
Per Sandgaard er stadig aktiv dressurrytter i dag. Se med her.
Flere OL-artikler:
Lis Hartel og Jubilee
Danmarks unge håb
Følg med Zibrasport Equest, hvor du de kommende uger kan læse næste kapitel i fortællingen om Per og Zancor, hvis samarbejder sluttede brat i slutningen af 2004.
