Danske pararyttere er til start i Doha
Ved det store stævne Commercial Bank CHI Al Shaqab presented by Longines i Doha, Qatar i denne weekend er der både 5* spring og dressur samt 3*paradressur. De danske ryttere Camilla Christensen (grad V) og Anne Mette Hasselstrøm (grad IV) er begge på startlisten og har begge været i ilden både torsdag og fredag.
Anne Mette havde den 17-årige vallak Østergaardens Deleight med til ‘de varme lande’ og i gårsdagens team test blev det til 69.292% og en 6. plads, mens de idag i det individuelle program avancerede til en 3. plads med flotte 71.260%.
Camilla Christensen red sig torsdag til en flot 2. plads med sin velgående Fürstenball søn Fürsten og 68.992%, mens det i fredagens klasse blev til 65.079% og en 4. plads.
Lørdag skal begge ryttere på banen igen, når der skal rides kür. Se et klip med Camilla og Fürsten fra DM 2021 nedenfor.