Med det våde efterårsvejr bliver mange heste ramt af dermatofilose. Det er en almindelig hudbetændelse hos heste, som kommer af bakterien dermatophilosis congolensis. Den samme bakterie forårsager i visse tilfælde, at hesten får muk, men også andre årsager som svamp og mider kan give hesten muk, i modsætning til dermatofilose. Fælles for de to sygdomme er, at hesten bliver fugtig, hvorved huden beskadiges og bliver mere modtagelig for infektioner.
Dermatofilose er en hyppig lidelse i besætninger, hvor hestene går meget ude i regnvåde tider, og dermatofilose kan her smitte mellem heste, som fx gnubber hinanden, forklarer dyrlæge Jon Vedding.:
“Dermatofilose smitter, så det er vigtigt at tage forholdsregler, så flere heste i stalden eller på folden ikke bliver smittede. Når først en hest er syg, bør man kontakte dyrlægen for at få bekræftet diagnosen og samtidig sikre rengøring af strigler og udstyr.”
Symptomer på dermatofilose og muk
Karakteristisk for dermatofilose er, at håret klistrer sammen i små pensel-lignende totter, og tager man fat i det, falder det af og efterlader en lyserød overflade med små dråber. Derudover kan hesten være nedstemt og præstere mindre end normalt samt have en let hævet temperatur. Dermatofilose udløser ikke kløe hos hesten, og disse symptomer gør tilsammen, at diagnosen ofte er nem at stille for dyrlægen.
Symptomerne på muk er derimod sårskorper i kodebøjningen, hævelse, rødme, ømhed og muligvis halthed.
Sådan behandles sygdommene
Dermatofilose skal behandles af en dyrlæge, forklarer Jon Vedding:
“Først skal de angrebne områder klippes ned. Derefter bliver hesten behandlet med almindelig penicillin, som disse bakterier altid er følsomme for. Til sidst bør behandlingen følges op af vask af hesten med medicinsk shampoo.”
For muks vedkommende er det muligt for dig selv at behandle sygdommen, i hvert fald til at begynde med, fortæller Jon Vedding:
“Inden du kontakter en dyrlæge, kan du forsøge dig med at barbere hårene helt ned med en tæt barbering, bløde sårskorpen op, så den er til at tage af, og vaske såret med desinficerende og svampedræbende sæbe. Sørg for at skylle al sæben af efterfølgende, og tør kodebøjningen efterfølgende, så den ikke er fugtig. Er der ikke nogen tegn på bedring efter en uge eller hæver benet op, så kontakt dyrlægen, da muk kan udvikle sig til værre sygdomme som f.eks. lymfangitis/rosen.”
Sådan forebygger du dermatofilose og muk
Da begge sygdomme i efterårets våde måneder kommer af fugt, er det vigtigt at hesten er ren og tør, når du stiller den ind i boksen. Husk, at hesten skal være helt tør, før du lægger et rent dækken på, og undgå helt dækken, hvis det er muligt. Det er også vigtigt, at strøelsen i boksen er rent og tørt.
På folden er det en god idé at sørge for, at det er så tørt som muligt.
“Til sidst,” forklarer Jon Vedding, “er det vigtigt at gøre det til en vane at se efter tegn på både muk og dermatofilose igennem hele efteråret og vinteren. Så kan du hurtigt sætte ind, hvis en af sygdommene alligevel skulle ramme hesten, på trods af den forebyggende indsats.”
