Dobbelt omspringning afgjorde mesterskab for kat. II
Hele 8 ryttere var fejlfrie efter lørdagens kvalifikation til indendørsmesterskabet for kat. II-ponyer. Som mesterskabet udviklede sig i finalerunden søndag eftermiddag, måtte der to omspringninger til for at afgøre medaljerne: en om bronze med fire ryttere og en om guldet mellem to ryttere.
Omspringning om bronze
Omspringningen om bronze blev vundet af Augusta Michaela Jungersen og Lough Key Dizzy Rascal, parret var alene om at springe fejlfrit og desuden var hun hurtigst. Malou Kastbjerg/Rossenhof’s Déja VU kom ind på fjerdepladsen efterfulgt af Laurids Haabendal/Tai Shady og Camilla Winther/Forrests Fame and Fortune.
Guldet på spil
To ryttere mødes i kampen om guld- og sølvmedaljerne: Jessica Holm Svensson og Sabrina Fair vandt sølv ved sommerens mesterskab, og den medalje stod hun også med om halsen på podiet hos Fredericia Spotsrideklub, hun fik et nedslag i omspringningen og overlod dermed guldet til Karoline Sloth Kjær og Lantau Lah-Di-Dah, som red en sikker, fejlfri og hurtig omspringning.
Husk Zibrasport Equest streamer fra mesterskabet i Fredericia Sportsrideklub.