Først og fremmest er det vigtigt at have fokus på hestens skade, før man begynder at diskutere fordele og ulemper ved boksro vs. fold. Ved seneskader, som f.eks. forstrækninger eller delvis eller total overrivning af senen, skal man virkelig overveje, hvordan hesten skal genoptrænes. Det samme gælder, når hesten har en muskelskade eller brud på knoglen.
“Hvornår en hest skal komme sig i boksen, og hvornår den skal gå på fold, er altid et individuelt spørgsmål. Derfor skal du som heste-ejer forhøre dig hos din dyrlæge, understreger fysioterapeut Marina Meyer.
Heling af skaden i boksen
Du kommer ikke udenom at give hesten boksro de første uger, hvis hesten har et brud. Det samme gælder dybe rifter, og ved operationer, fordi såret skal holdes helt rent.
Når bevægelse er nøglen
Når hesten har fået ok fra dyrlægen til at måtte bevæge sig, så er det bare med at sætte i gang. Når hesten bevæger sig, bliver blodgennemstrømningen aktiveret, hvilket er med til at optimere helingen, og affaldsstoffer bliver fjernet.
”Samtidig bliver hestens krop holdt i gang, muskelmassen tabes ikke fuldstændig, og hesten forbliver rimelig elastisk,” forklarer Marina Meyer. Desuden påvirkes heste med f.eks. slidgigt, der skal stå længe stille, særligt negativt.
”Benytter man bevægelse i hestens regenerering, så kan det betyde en mere effektiv recovering. Det kan også have den positive konsekvens, at hesten ikke er så tilbøjelig til at få et tilbagefald.”
Fri bevægelse vs. kontrolleret bevægelse ved skader
Træningen af heste med seneproblemer, knoglebrud eller muskelskader skal altid være gennemtænkt og planlagt.
For meget eller for lidt træning og bevægelse kan nemlig skade kroppen. Ved for lidt træning kan man forårsage forkortede sener, mens der ved for hård træning kan ske overbelastninger.
”For mig er det vigtigt, at heste-ejeren tager sig den tid, det tager. Så snart hesten kan forlade boksen, så skal hestens genoptræning sættes i gang. Man skal følge den træningsplan, dyrlægen har anbefalet,” fortæller Meyer.
Hesten kan med fordele begynde sin genoptræning med skridtture for hånden. Skridtmaskinen eller skridtbåndet kan også anvendes – og derefter kan ridningen stille og rolig genoptages. Igen er det vigtigt, at følge dyrlægens anbefalinger, da enhver skade er individuel.
Genoptræningen afhænger derudover også af hestens temperament, og hvordan den blev trænet før skaden opstod.
“Det bliver kritisk for mig, hvis hesten ikke tidligere har gået på store folde. At den pludselig bliver lukket på fold pga. en skade, kan forårsage, at hesten bliver overmodig og ender med at forværre skaden.”
Hvad skal heste-ejeren være opmærksom på?
Når hesten sættes i genoptræning, skal man altid være opmærksom på, at de grundlæggende rammer er ok. Bunden skal være god – den må ikke være dyb, tung eller glat.
Før hesten lukkes på fold, så kan det være gunstigt at have gået en tur forinden. Derved mindskes risikoen for, at hesten udvikler fiberskader, fordi den ikke er ordentligt varmet op.
Når hesten har været i bevægelse, så sørg for at den bliver skridtet af og kølet optimalt ned. Derudover skal hesten fodermængde også tilpasses dens aktivitetsniveau.
Kilde: About Horses
