Skip to main content

Dressurhingsten Briar er gået bort

Med Jan Brink i sadlen charmerede den smukke svedfuks dressurentusiaster i hele verden. Briar blev 30 år gammel.
| admin

“Briar har i dag forladt os, han ville være blevet 31 år i år.” skriver avlere og ejere Hans-Yngve Göransson og Kristina Gustafsson i en pressemeddelelse til Ridsport.

Briar (f. 1991 e. Magini og ud af Charis e. Krocket) havde en formidabel dressurkarriere med Jan Brink i sadlen og deltog i flere OL- og VM-slutrunder samtidig med, at han blev brugt i avlen.

En helt fantastisk karriere

Svedfuks med blis og fire sokker og stor udstråling – Briar var en hest, man lagde mærke til. Hingsten var den yngste hest til at konkurrere ved de olympiske lege i Sydney 2000, hvilket var hans blot 5. start i Grand Prix. Ved World Equestrian Games 2002 i Jerez sluttede han som nummer 13. Han fik sølv ved EM i 2003 i Hickstead og blev nummer syv ved de olympiske lege i 2004 i Athen.

I 2005 blev han Aachen Grand Champion, og samme år blev det til hold- og individuel bronze ved EM i 2005 i Hagen. Året efter opnåede blev han 8. og 9. ved World Equestrian Games 2006 i Aachen.

Derefter blev det til holdbronze ved EM i 2007 i Torino, og en 12. plads. ved OL 2008 i Hong Kong, inden han afsluttede sin sportskarriere med en 8. plads ved 2009 World Cup Finals i Las Vegas.

Glad og energisk til det sidste

Briar beskrives af Hans-Yngve Göransson og Kristina Gustafsson som den samme hest lige til det sidste – energisk, nysgerrig og meget glad.

“Til alle dem, der har været involveret i Briars karriere og værdsat og heppet på Briar, vil vi gerne rette en dybtfølt og inderlig tak, skriver ejerne, der samtidig fortæller, at hingsten bliver stedt til hvile på Dalhems Gård, Söderslätt, hvor han voksede op.

Briar og Jan Brink (2009)
Som 29 årig blev Briar optaget i Hall of Fame i Sverige