Det er et tankevækkende indslag dyrlæge Michael Sinding kommer med på sitet uanvendelig.dk. Michael Frede Sinding var inden dyrlægeuddannelsen i lære som berider, først hos Finn K. Hansen, Kolding Rideklub og senere hos Bjarne Nielsen, Stald Sesam, Ikast. Michael blev uddannet eksamineret træner i 1996 og er fortsat aktiv konkurrencerytter samt fremviser heste ved egnethedstester, championater og kåringer. Han blev i foråret 2008 færdig med den 2½-årige efteruddannelse som fagdyrlæge i hestesygdomme. Michael er medejer af Højelse Hesteklinik, hvor han arbejder med sit primære interessefelt halthedsdiagnostik og heste med nedsat præstation og uridelighed.
Der er dermed en kapacitet som går ind i debatten holdbar dressurridning, som ligger ham meget på sinde. Selv rider han efter de klassiske grundridningsprincipper kombineret med mere moderne indstilling til varieret træning som omfatter ture i skoven, cavaletti-øvelser og arbejde fra jorden. Det er netop mangel på varieret træning, som Michael angiver som en årsag til nogle af de skader hestene får, og dermed ligger ansvaret og skylden, hos rytteren, understreger han.
Han efterlyser en større indsigt og viden fra rytterens side, så hver enkelt hests udvikling og talent bliver vurderet objektivt, og kombineres med den vigtige og nødvendige restitutionspause.
Michaels pointe er, at han ser en del heste, der dag ud og dag ind tilbydes den samme type arbejde, hvor de samme muskler og strukturer i hesten er på arbejde. Og det er et problem for hestens holdbarhed, for det resulterer i træningsskader eller overbelastningsskader hos hesten.
Mange ryttere har, ifølge Michael, en tendens til at gå med skyklapper og kigge på hestens miljø og management for at finde årsagen til problemet. Mange har tendens til at bortforklare haltheden med, at hesten måske har lavet noget på folden eller ligget fast i boksen. Med andre ord; vi kigger ud ad i stedet for indad.
For Michael er pointen, at vi som ryttere, har tendens til at tilbyde vores heste for meget af den samme type arbejde. Hvis volten ikke sidder lige i skabet, øver vi den igen og igen. Men faren ved at gentage den samme øvelse for mange gange er, at det kan skabe belastninger i hestens muskler, sener og ligamenter.
Det paradoksale er, at hesten lærer ved gentagelser. Faren ved gentagelserne er, at man nemt kan komme til at lave for mange. Det må ikke være de samme muskler, der altid er på arbejde, og det må ikke være de samme ligamenter og de samme tilhæftninger af sener, der bliver belastet dag ud og dag ind, siger Michael.
For at sikre at hesten ikke tager skade af arbejdet, er det derfor vigtigt ikke at overgøre sin træning og i stedet tilbyde sin hest variation. Også selvom det kan være svært.
– Ryttere og trænere skal være virkelig skarpe på, hvordan vi træner vores heste. Vi er nemlig hestens ambassadør. Den kan ikke selv sige, hvis noget gør ondt. Det stiller krav til, at vi som ryttere er opmærksomme på, om den opfører sig anderledes eller udviser konfliktadfærd. Og så være varsomme med ikke at overtræne de samme øvelser igen og igen, lyder det opfordrende fra Michael Sinding i artiklen, som kan læses i sin helhed på uanvendelig.dk.
