Skip to main content

Er dit hestehold klar til vinter?

Her får du 4 tips til at optimere dit hestehold til vinteren, der unægteligt er en årstid der kræver en anden form for management end den lyse lune sommer.
| admin

Vi kan ikke længere ignorere at vinteren banker på. December står for døren, og vi har allerede oplevet de første frostgrader. Derfor er mange heste kommet ind på stald for vinteren.

Denne overgang fra græs til stald er forbundet med en række fordele for os mennesker. Vi oplever nemlig at foldene fryser, eller bliver mudrede og det er derfor nemmere for os at holde hestene på stald igennem de mørke kedelige vintermåneder.

For de heste der kun er på stald om vinteren, er overgangen fra fold til stald noget af en omvæltning. Men også for heste der kommer ind året rundt, men bruger alle døgnets lyse timer på fold, er vinteren og de færre lyse timer en stor omvæltning. Hesten bevæger sig naturligt mindre i løbet af et døgn, når flere timer bruges på stald. Her får du 4 tips til optimere managementet af hesten på stald.

1: Sørg for rigeligt grovfoder

I løbet af vinteren spiser hestene nærmest ingen græs, og hvis de får lidt, er der ikke nogen nævneværdig ernæringsmæssig værdi at hente. Derfor er hestene i langt højere grad afhængige af grovfoderets næringsstoffer. Sørg derfor for at din hest får rigeligt grovfoder, fordelt på flere udfodringer om dagen, således at hesten får masser af tyggetid.

2: Boost imunforsvaret

Heste bliver ikke syge af kulden, men nedsat immunforsvar kan gøre dem mindre modstandsdygtige. Præcis ligesom med mennesker, kan hestenes naturlige modstandskraft forringes i løbet af vinteren. Det at være indenfor har en betydning, men temperatursvingeninger kan også medvirke at hesten modstandskraft bliver lavere end idealet. Ved at tilføre ekstra support til hesten immunsystem i denne periode, bliver den mindremodtagelig for eventuelle sygdomme.

Heste der bruger det meste af tiden i stalden, har ofte et lavere indtag af omega-3 fedtsyrer. Om vinteren får hestene ofte rigeligt med omega-6 fedtsyrer fra kraftfoderet, men mindre omega-3 fedtsyrer. Og hø indeholder langt færre omega-3 fedtsyrer end græs. Det er vigtigt at forholdet mellem omega-3 og omega-6 fedtsyrer forbliver i balance. Det korrekte forhold imellem de to er vigtigt at balancerer, for immunsystemet og for produktionen af omega-9 fedtsyrer i tarmen. Omega-3 og 6 bliver ikke produceret i kroppen af sig selv. Der findes et hav af gode tilskud på markedet, spørg din lokale foderforhandler til råds, eller kontakt en uddannet foderrådgiver.

3: Fryser du?

I så fald er det langt fra sikkert at din hest også fryser. Heste kan tilpasse sig vejrforandringer langt bedre end os mennesker. De har en lagt større muskelmængde til at holde sig varme, og meget mindre bar hud til at køle dem ned. Det er årsagen til at hestens termoneutral zone er anderledes end vores. Hestens termoneutral zone er den temperatur, hvor hesten er komfortabel uden et dækken. I moderate klimazoner kan dette være mellem 5 °C og 25 °C. For mennesker ligger den termoneutrale zone mellem 25°C og 30°C. Når temperaturen falder til under den termoneutrale zone, har hesten brug for yderligere energi for at holde varmen. Mange hesteejere kan løse dette problem ved at smide et dækken på hesten, men det er ikke en holdbar løsning for heste, der er udenfor hele tiden. Heste varmer sig i vintermånederne gennem deres fordøjelse. Derfor vil det vil hjælpe at give dem grovfoder, der giver dem tyggetid og sætter gang i fordøjelsen. Hesten producerer nemlig varme gennem fordøjelsen af ​​foder. Dette skyldes gæring i blindtarmen og tyktarmen. Især fibre sætter disse processer i gang. 

Heste, der tilbringer vinteren udenfor, har brug for ekstra grovfoder med et højt fiberindhold, fordi de ikke får nok fibre fra græs.

Men hvad med klippede heste?
Klippede heste kan nemmere frigive varme, der dannes under træning og tørre hurtigere efterfølgende. At fjerne din hests hår gennem klipning ændrer dog dens termoneutrale zone. Sørg for at give din hest et passende dækken på, efter at den er kølet af, og vær opmærksom på udetemperaturen. 

4: Hold sur stråle væk!

 
Mudder, fugt og snavsede forhold. Hestenes omgivelser er mere tilbøjelige til at være mudrede om vinteren. Og sådanne forhold fremmer væksten af ​​bakterier og kan blandt andet forårsage hovproblemer, som sur stråle. Vi genkender alle symptomerne: ildelugtende hove og måske hævelse. For at forhindre sur stråle, skal du holde din hests boks og hove virkelig rene, så du skaber et ugunstigt miljø for trøskefremkaldende bakterier. Igen findes der en række gode produkter på markedet, der kan hjælpe dig, hvis du vil forbygge tilstanden. Det er også altid en god idé at rådfører sig med smeden, hvis hestens hove begynder at lugte surt.

Kilde: FEI