Skip to main content

Få et sug i maven sammen med vinderen af Badminton Horse Trials

I denne artikel kan du ride med gennem terrænbanen sammen med vinderen af Badminton Horse Trials, Laura Collet, som med sejren realiserede en barndomsdrøm.
| admin

Efter en helt fremragende præstation af Englands Laura Collet og London, sluttede hun på bare 21,4 strafpoints og satte dermed rekord i laveste score ved det traditionsrige Badminton Horse Trials. På andenpladsen fulgte endnu en rytter fra Storbritannien Rosalind Canter på Lordships Graffalo, den eneste rytter, der kom i mål på sin dressurscore, mens hendes landsmand Oliver Townend cementerede sin verdens nummer et-placering med tredje- og femtepladser på henholdsvis Swallow Springs og Ballaghmor Class. Det var den første britiske en-to-tre-placering, siden Pippa Funnell, William Fox-Pitt og Leslie Law for 20 år siden satte den rekord i 2002, og Laura Collett afslørede, at Pippas sejr på Supreme Rock havde været hendes barndomsinspiration.

“Jeg gik rundt i terrænet siddende på min tantes skuldre, og jeg ville gerne være Pippa Funnell, der vinder Badminton,” sagde hun. Da Laura kom ind på arenaen i den afgørende ridebanespringning kunne hun tillade sig en nedrivning, og alligevel blive mester, men presset var enormt.

“Den hest er fantastisk,” sagde hun om sin OL-guldvinder i Tokyo. ”Han sprang sine sokker af. Jeg kunne ikke se afstand nogen steder, men han blev bare ved.”

Efter tre års corona-pause var opbakningen til arrangementet enorm. Et hundrede og firs tusinde besøgende var på pladsen i løbet af de fire dage.

Resultat

Følg Lauras vej mod sejren: