Skip to main content

Finaler i Kæpheste- og Bredde Cup er aflyst

Dansk Rideforbund har besluttet ikke at afvikle finaler i DRF Kæpheste Cup 2020 og DRF Bredde Cup 2020 på grund af Covid-19. Finalerne skulle oprindeligt være afviklet i sommeren 2020, men blev skubbet til foråret 2021.
| admin

Havde du set frem til finalerne i Kæpheste- og Bredde Cup, så bliver du nok skuffet.

De var egentlig planlagt til at sidste års finaler skulle finde sted i sommeren 2020, men de blev rykket til foråret 2021.

Nu har DRF dog besluttet at aflyse finalerne.

“Med de nuværende restriktioner, og ønsket om at holde et brag af en finale, er beslutningen dog landet på at aflyse finalerne for begge cups,” skriver forbundet i en pressemeddelelse.

Det lyder endvidere:

“Vi vil dog gerne hædre de deltagere, som har fået højest point i alle discipliner, i både DRF Kæpheste Cup og DRF Bredde Cup. De højest placerede deltagere får besked via e-mail og vil i løbet af den kommende uge modtage en finaleroset med posten.

Så snart restriktionerne lempes, og det igen bliver muligt at afvikle stævner, skyder vi en ny kvalifikationsperiode i gang, som kommer til at løbe frem til sommeren 2022.”