Flotte ridt i Solrød
Det var ponydressur på højeste niveau, da Solrød Rideklub i weekenden var arrangør for anden kvalifikation af Ecco Cup for ponyer.
Kat. 2
I denne kategori var der ret meget spænding om, hvem sejren skulle gå til. Lørdagens PRT vandt Sofie Gandrup og BRUNO MARS med 72.265 procent, mens Josephine Gert Nielsen og Timms My Fritz blev belønnet med 70.214 procent.
Søndagens kür vendte dog op og ned på det endelige resultat af kvalifikationen. Intet mindre end 79.333 procent scorede Josephine, hvilket var nok til at give hende den samlede sejr.
Placeringsrækkefølgen blev således:
1) Josephine Gert Nielsen, Karlslunde Rideklub – TIMMS MY FRITZ – 2 149,5
2) Sofie Gandrup, Silkeborg Rideklub – BRUNO MARS-G – 2 147.9
3) Olivia Bille Jensen, Suhrsminde Rideklub – PEGASUS – 2 142.3
Kat. 1
Der var hele 40 ekvipager i denne klasse, hvilket var grunden til, at PRT’en blev afviklet over to dage. I fredagens PRT blev Cornelia Munch Sinding godt nok “kun” nummer to, men det lavede hun om i søndagens kür. Sammen med Terbofens Charico leverede hun et flot program, som de tre dommere belønnede med mere end 78 procent.
Sikke nogle fantastiske ponyer, jeg har mig. Rico blev vinder af 2. Afdeling af Ecco Cup, med over 78% i kür, og 73% i PRT!
Cornelia Munch Sinding
Placeringsrækkefølgen blev således:
1) Cornelia Munch Sinding, Midtsjællands Rideklub – TERBOFENS CHARICO – 1 151.9
2) Caroline S Jørgensen, Slagelse Rideklub – DR. DOOLITTLE – 1 149.0
3) Victoria Toft Waksvik, Ertebjerggaard Sports Rideklub – SL CUBA – 1 147.3