Fra Herning til Lyon: Nanna og Cathrine snupper endnu et World Cup-stævne
Den ene dag er omgivelserne downtown Herning og en skare af jublende danskere på tribunen i Boxen.
Få dag senere er lokationen Lyon i Frankrig .
Sådan er hverdagen pt. for Cathrine Dufour og Nanna Skodborg Merrald, der nærmest ikke nåede hjem fra World Cup-stævnet i Herning, før de igen skulle pakke hvide ridebukser, ridekjole og de skinnende støvler.
I den kommende weekend venter endnu en kvalifikation i FEI World Cup – og denne gang altså i det franske, hvor de danske kvinder skal konkurrere mod bl.a. Isabell Werth og Beatriz Ferrer-Salat.
Andre heste
Atterupgaards Cassidy og Blue Hors Zack får dog en velfortjent pause, og Cathrine stiller til start på det unge stjerneskud Vamos Amigos, 9 år.
Nanna medbringer sin sølvmedaljehest fra DM til Lyon. Atterupgaards Orthilia og Blue Hors-rytteren har dannet par siden slutningen af 2020, og de skal nu forsøge at samle point i World Cup-regi.
I den forgangne weekend blev Nanna og Zack nummer fem, hvorimod Cathrine scorede en førsteplads i sæsonens første kvalifikation.
Læs mere om deres weekend i Herning her
Læs meget mere om stævnet i Lyon her