Skip to main content

Fredricson topper verdensranglisten

Den seneste udgave af Longines verdensranglisten har givet en ny nr. 1 – svenske Peder Fredricson, Andreas Schou er i top 100
| admin

Den svenske verdensstjerne Peder Fredricson har haft som mål, at ligge øverst på verdensranglisten, og det mål har han indfriet, med den seneste offentliggørelse af Longines verdensranglisten. Den svenske rytter henviser dermed Daniel Deusser (GER) og Martin Fuchs (SUI) til anden- og tredjepladsen.
Peder er en af de få ryttere i verden, som har redet OL og VM i ridebanespringning og military. Han red sit første OL som 20-årig, og siden da har han deltaget i adskillige mesterskabet. Senest vandt han guld med det svenske hold ved OL i Tokyo.
Han vandt individuelt sølv med OL i Rio, og året efter blev han europamester. Ved OL i Tokyo vandt han individuelt sølv alle de senere års store bedrifter har været med H&M All In som partner.
Med en sportsfilosofi der siger: Fokuser på, hvad du skal gøre på din hest og for dit team, og forsøg at gøre alle de rigtige forberedelse og eksekver på dagen, har han haft succes individuelt såvel som på holdet.
Peder er gift med den svenske springrytter Lisen Bratt, og hans ældre bor Jens er også en succesfuld, international springrytter. Peder er en dygtig, grafisk designer, han står bl.a. bag designet på FEI’s piktogrammer.

Andreas Schou er rykket en enkelt plads op på verdensranglisten. © www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz

Andreas Schou er fortsat i top 100 på plads nr. 89, mens Zascha Nygaard Andreasen er tæt på en plads i top 200 med en placering som nr. 205.

Longines verdensranglisten

Peder om at være nr. 1