Skip to main content

Fremtiden er bestemt for danske EM-ponyer

Lykkehøjs Dream of Dornik og D’Artagnan, der begge var en del af det danske ponyhold, som scorede sølvmedaljer til EM, er blevet solgt. Mens Dornik bliver i Danmark, skal D’Artagnan til Tyskland.
| admin

16 år er som de fleste ved skillelinjen for, hvornår ponytiden slutter. Og to af rytterne fra det danske EM-hold, der vandt sølv, står foran skiftet, hvilket betyder, at deres dygtige ponyer nu skal videre til en ny rytter.

Tidligere i denne uge offentliggjorde Liva Addy Guldager Nielsen, at hun havde solgt D’Artagnan:

– Min bedste ven er nu solgt.
Jeg kommer til at savne ham utroligt meget! Og jeg er så taknemmlig for alt han har givet mig de sidste 3 år. Han har givet med meget mere end jeg noglesinde har turde håbe på.
Han er en pony i verdensklasse! Og en som for altid vil blive husket.
Pigen som har fået ham er den heldigste pige på jorden, og jeg tror hun får den bedste tid med ham. Jeg er så glad for at det er hende der har fået ham.
Vi ses snart Danny! Jeg savner dig og elsker dig.
Min bedste ven.

https://www.instagram.com/p/CFCAvV_hL8K/?utm_source=ig_web_copy_link

Retur til Tyskland

Før Liva overtog Danny, som han bliver kaldt i daglig tale, blev han redet af Kristian Würtz Green.

Oprindelig stammer D’Artagnan dog fra Tyskland, og det er også her, den velgående pony igen skal have base. I fremtiden er den 13-årige Veronica Pawluk, som får æren af at ride vallakken.

Bliver i Danmark

Anderledes ser det ud for Lykkehøjs Dream of Dornik, der så sent som i weekenden var en del af det vindende hold ved DRF-mesterskabet i dressur for ponyhold.

Allerede i juni fortalte Nathalie Thomassen, at hun havde solgt Dornik til Jasmin Struntze Torp. Alligevel fik Nathalie mulighed for at ride EM på ham.

-Jeg har nu givet tøjlerne til Dornik videre. Jeg er SÅ taknemmelig og lykkelig for, at vi har fundet den sødeste, og bedst tænkelige familie til ham! Jeg glæder mig sindssygt meget til at følge dem i fremtiden. Han har sine finurlige særheder, hvilket gør ham til noget helt specielt.
Dornik og jeg gik fra la1 til PRM på blot 7 måneder!

Derudover skrev vi historie, da vi var de første danskere der vandt individuelt i Hagen. Lidt efter skrev vi verdenshistorie med det danske landshold til EM ‘19. Efter jeg havde redet mit første EM, kørte vi til Hovgaard, hvor jeg red mit første DM – hvilket gik rimelig godt.

Når det kommer til stykket, så har Dornik givet min omgangskreds og mig virkelig mange fantastiske og uforglemmelige oplevelser.
Han er nu kommet videre til sin nye rytter @jst_dressage

https://www.instagram.com/p/CBDPadZBCOl/?utm_source=ig_web_copy_link

Se video med Liva og D’Artagnan

Se video med Nathalie og Lykkehøjs Dream of Dornik