Skip to main content

Hestevefærd i Dansk Islandsk hestesport – hvad er i fokus?

Center for Forskning i Velfærd hos Familiedyr var i oktober vært for en temadag: ”Hestesporten frem mod 2030”. Stambogsføre og sekretariatsleder Kristiane Klindt, tog pulsen på de tiltag, som gøres for at høje hestevelfærden i Dansk Islandsk hestesport
| admin

Herhjemme er der et stort antal avlsforbund, som udfører registeret hesteavl. Dansk Islandshesteforening og Dansk Varmblod hører til blandt de suverænt største forbund, når det gælder antallet af registrerede heste. Dyrlæge Kristiane Klindt, som er sekretariatsleder i Dansk Islandshesteforening forklarede på temadagen, hvordan foreningen har fokus på hestenes avl, opvækst, tilridning og træning samt deres liv som sportsheste.

Tunge voksnes ridning på Islandsheste kommer af og til i fokus i medierne, når talen falder på hestevelfærd.

Foreningen har fokus på god hestevelfærd, understregede Kristiane Klindt, som gjorde tilhørerne lidt klogere på baggrunden for forskellige tiltage i avlen og træningen af islandshesten.

Hvordan når vi frem til sportshesten?

I 2020 indførte foreningen nye avlsguidelines for islandshesten for gennem avlen at styrke hesten og øge holdbarheden.

”Vores avlsguidelines tager udgangspunkt i en phd-afhandling, hvor bygningstræk blev sammenlignet med, hvordan hestene klarede sig i ridebedømmelsen. De heste, som klarede sig godt, havde nogle fælles bygningstræk,” indleder Kristiane Klindt.

Den bagvedlæggende holdning er, at de heste, som klarer sig godt i sporten, alt andet lige, må være dem, som har lettere ved at udføre det forlangte. Og måske den vej rundt, er med til at forlænge deres holdbarhed – i udgangspunktet.

Internationalt – nye avlsguidelines ved alle kåringer med vægt på:

• En hest der har let ved at bevæge sig fysiologisk korrekt med løftet ryg og selvbæring.

• En balanceret, hest med velformet, muskuløs ryg og med bredde i ryg og krop.

• En ”opadgående”, samarbejdsvillig hest

• Stangmål og skulderbredde – minimumsmål, stangmålet skal nu være minimum 138 cm. Og en skulderbredde på minimum 35  cm.

• Kortere hove samt hovens form – i forhold til tidligere bliver den korrekte hovform belønnet

• Sundhedstjek – sker ved alle kåringer, har de sår (efter klare kriterier), er de ikke startberettiget.

• Sko- og Udstyrs- og Skadeskontrol i forbindelse med kåringer – nu er det klart defineret, hvor sadlen må ligge, og at hesten ikke går med for tunge sko.

”Vi har disse kontroller i forbindelse med hver ridefremvisning. Kun almindelige 8 mm standardsko er tilladt og ingen vægt er tilladt. Sådan har det været i 10-15 år, men nu er det desuden blevet klart defineret, hvor og hvordan sadlen må ligge.”

Center for Forskning i Velfærd hos Familiedyr var i oktober vært for en temadag: ”Hestesporten frem mod 2030”. Stambogsføre og sekretariatsleder Kristiane Klindt, tog pulsen på de tiltag, som gøres for at høje hestevelfærden i Dansk Islandsk hestesport
Foto: Canva

Opvæksten sker på foldene

Langt de fleste føl fødes og vokser op på foldene i større flokke, så føllene får den nødvendige motion. Føllene går sammen med hoppen indtil fravænning, og kommer derefter i løsdrift sammen med andre ungheste. Sommeren tilbringer de på store folde sammen med andre ungheste, noget man også ser hos nogle af de store avlscentre med opdræt af rideheste herhjemme, som fx Blue Hors i Randbøl.

Kristiane Klindt understregede vigtigheden af det sociale liv i flokken, og citerede den anerkendte forsker Hillary Clayton for at sige: Manglende bevægelse som ung (inden de er 2 år), kan ikke indhentes senere.

Hestene vokser op på en kost bestående af græs, hø, wrap samt vitaminer og mineraler.

Tilridning og træning

Udviklingen de seneste 10 år går i retning af, at de Islandske heste tilrides i en alder af ca. 3,5 år, eller i en alder fra 4-5 år.

”Det foregår ofte på den måde, at de er i ridning en måned eller to, hvorefter de kommer hjem og indgår i deres flok af ungheste. Så går der et par måneder og op til et halvt år, afhængig af unghestens mentale og fysiologiske modenhed, til den igen kommer i gang med træning, fortæller Kristiane Klindt, og hun fortsætter: ”Der er kommet øget vægt på værdien af indlæring, at det ikke blot er et spørgsmål om tilridning, men de skal lære denne proces med at blive til ridehest.”

”Jeg mener, det er en meget naturlig ting, at de islandske heste får mange pauser, også heste på højt niveau i sporten, får nogle måneder fri i efterårsmånederne til restitution. De har de behov for, fordi de sætter rigtig meget pels, og det går ud over energiniveauet.”

Velfærd i sporten

Og hvordan tilgodeser man velfærden, når de islandske heste bruges i sporten?

”En af de væsentlige ting er aldersreglen, hvor 5-års heste kun må starte to gange på en dag til stævne. Og så er der sko og udstyrskontrol i alle klasser inden man starter, og foregår som stikprøvekontrol under konkurrencerne, hvor der også tjekkes for skader.”

Bevidstheden omkring hovpleje og korrekt skoning er i dag langt større blandt rytterne, end den var tidligere. Og dommerne har et indtryk af, at det går den helt rette vej i forhold til, der er mindre ”mekanisk doping”, end det tidligere har været tilfældet. (Øget vægtbelastning med tunge sko giver et mere spektakulært bevægelsesforløb, har undersøgelser vist).

I udstyrskontrollen er det især sadlens placering, som er i fokus. Der har været en tendens til at placere sadlerne for langt tilbage på hestene.

”Der er nogle klare beskrivelser af, hvor sadlen skal ligge, og det er diskvalifikations grund, hvis hesten ikke er sadlet korrekt, eller næsebåndet er for stramt i forhold til de gældende regler.”

”Og så bedømmes hestene positivt, såfremt de kan rides uden pres og spændthed. Og der vægter man følgende i rækkefølge:

  1. kontakt
  2. takt
  3. løsgjorthed
  4. form og bevægelse

”Vi har rigtig meget fokus på uddannelse, det har vi altid haft, men vi har fået bedre mulighed for at opprioritere området indenfor de sidste par år. Og så vi jeg gerne fremhæve, at vi er ved at tage hul på at tale om sportshestens hverdag, og det er noget vi vil lave for vores eliteryttere, der er rollemodeller for de øvrige ryttere. Og vi ved at ryttervægt er et meget diskuteret emne. Vi er sikre på, der er en øvre grænse for rytterens vægt, men alt forskning peget på, at der er vanskeligt at lave en præcis grænse, for der er rigtig mange parametre i spil: rytterbalancen, bækkenmobilitet, hestens træning, rytterens træning osv.,” slutter Kristiane Klindt.

Kristiane Klindt. Foto: Zibrasport Equest

Om Kristiane Klindt

• Dyrlæge – ansat som Stambogsfører og Sekretariatsleder i Dansk Islandshesteforening på Vilhelmsborg; har tidligere arbejdet i mange forskellige jobsammenhænge.

• Hingsteholder – gennem 25 år med egne og lejede hingste.

• Stutteridrift og avl – gennem 30 år.

• International Ringmaster ved kåringer i DI i ca. 20 år.

• National kåringsdommer dyrskuer, føl- og plageshows, undervisning etc.