Skip to main content

Analyse af grovfoderet – hvorfor?

Hesteejere går meget op i at fodre deres heste korrekt. Ofte bliver der undersøgt og investeret mere i hestens foder end i hesteejerens egne spisevaner. Vi vil det bedste for vores hest. Derfor får flere og flere analyseret hestens grovfoder, og det giver rigtig god mening, da grovfoderet, også kaldet stråfoder, er en stor og vigtig del af hestens føde.
| admin

Hvad skal hesten have at spise?
Forskellige heste har forskellige behov. Det er vigtigt at have i mente, når man skal fodre sin hest. Er det en stor hest eller en lille pony? Bliver den brugt til hyggeridning, eller er den en atlet på absolut topniveau? Er det en nøjsom race som fjordhesten, eller en race der kræver mange foderenheder som fuldblodshesten? Alle disse parametre skal tages med i betragtningen, når man skal udforme den optimale fodersammensætning til hesten. Heste har som mennesker forskellige behov.

Foderproducenter tilbyder en bred vifte af kraftfoder, så du kan tilpasse din hests kraftfoder (krybbefoder) ret nøjagtigt. Der står på sækken, hvilken type hest foderet er udviklet til, og hvad foderet indeholder. Nemt. Sådan er det ikke med grovfoderet – altså hø og wrap. Her er der stor variation i foderets foderværdi og sammensætning, og man kan ikke med det blotte øje se, hvad det indeholder. Derfor er det meget relevant at lave en analyse af hestens grovfoder. En analyse redegør for, hvor meget energi, sukker og protein grovfoderet indeholder, hvilket gør det nemmere at beregne, hvad hesten mangler af næringsstoffer, og hvilket kraftfoder hesten har brug for ved siden af sit hø/wrap. Har stråfoderet eksempelvis et højt indhold af protein, skal hesten have en mindre mængde end af stråfoder med lavt indhold af protein. Har du en hest med cushings, EMS eller måske forfangenhed, er det vigtigt at have en viden om sukkerindholdet i stråfoderet, idet de letoptagelige kulhydrater bør holdes på et minimum.

I grovfoderanalysen kan der også laves en komplet analyse for mineraler, hvilket gør det endnu nemmere at tilpasse foderplanen til hesten.

Når du skal lave en prøve til analyse
Grovfoderets kvalitet afhænger blandt andet af art og sorts sammensætning, alder, slæt, tidspunkt for høst, opbevaring samt temperatur. Ethvert forsøg på at sige noget om indholdet uden en analyse er dermed bare et gæt. Mange større leverandører af grovfoder får lavet en analyse af foderet, så du kan få de informationer, du skal bruge, når du køber grovfoderet. Kommer dit hø/wrap fra en mindre leverandør eller egne marker kan du selv indsende prøver til analyse.

Når du laver en prøve af grovfoderet, er det vigtigt, at prøven er repræsentativ. Det vil sige, at du tager prøver fra flere enheder. Den mest enkle metode er at udtage prøven umiddelbart inden høet eller wrappen presses. Prøven bliver repræsentativ, når du tager strå fra forskellige steder på marken. Alle stråene blandes sammen, inden det sendes til laboratoriet der foretager analysen (500 g.).

Er høet allerede presset eller pakket, skal du udtage prøver fra mindst tre forskellige baller, blande det sammen og indsende de ca. 500 g. til laboratoriet. Husk at sende prøven i starten af ugen, så den ikke ligger i posten weekenden over. Med prøven sender du en følgeseddel, som kan printes ud fra laboratoriets hjemmeside.

Hvad fortæller analysen om grovfoderet
I en grovfoderanalyse bliver følgende analyseret: Tørstof, aske, råprotein, træstof, sukker, IVOS, NDF og chlorid. Derudover kan der laves en uddybende mineralanalyse. Kort fortalt beskriver tørstofanalysen, hvor fugtigt eller tørt grovfoderet er. Er tørstofprocenten lav, er foderet altså til den våde side, har lavere holdbarhed, og det kræver mere foder at opnå samme mængde næring som ved mere tørt grovfoder.

Fordøjeligt råprotein er indholdet af protein. Kløver, gødning og et tidligt slæt er blandt andet med til at få proteinindholdet op. Protein er vigtige byggeklodser og energi til hesten. Har grovfoderet et lavt proteinindhold, skal der selvfølgelig suppleres op med protein i kraftfoderet.

Sukkertallet fortæller hvor mange letomsættelige kulhydrater, der er i hø/wrappen. Som tidligere nævnt er dette en vigtig faktor, hvis du har heste, der døjer med EMS, forfangenhed, overvægt og lignende.

NDF (Neutralt Detergent Fibers) redegør for, hvor meget fiber foderet indeholder. Er NDF indholdet højt, betyder det længere spisetid, hvilket er godt for fordøjelsen og hestens velbefindende. Træstofanalysen sætter tal på mængden af de ufordøjelige fibre, der ligeledes er gode for hestens fordøjelse. Analysen af Aske redegør for indholdet af uorganiske bestanddele i foderet herunder mineraler. Er indholdet af aske højt, kan det betyde, at der er jord i dit grovfoder.

Mange heste får deres mineraler gennem grovfoderet, hvormed viden om mineralindholdet også er vigtigt. Calsium (Ca) er vigtigt for knogler og tænder, og heste har brug for fosfor (P) til blandt andet nyrerne. Får hesten for meget fosfor, hæmmer det dog udnyttelsen af Calsium, og derfor anbefales det, at Calsium og Fosfor er i forholdet 1.2- 1,8. Hvordan forholdet er i dit grovfoder, får du altså svar på i en analyse.

Grovfoderanalyser i Danmark laves blandt andet på Eurofins.dk. Her kan du finde yderligere info samt følgeseddel til dine prøver m.m.