Skip to main content

Højst usædvanligt: Hesteklon har skiftet køn

Efter kloning af en hingst blev resultatet to føl – et hingsteføl, som ventet og et hoppeføl! Det sensationelle udfald er det det første i hesteverdenen.
| admin

Kloner er en eksakt kopi af doneren, hvilket betyder at klonede handyr resulterer i hingsteføl og omvendt. Men nu har en klonet hingst resulteret i et hingsteføl og et hoppeføl. Og det er meget usædvanligt, og første gang det sker i forbindelse med kloning af heste, hvor klonerne er en kopi af originalen også hvad angår køn.

Tilbage i 2005 kom kloning af heste for alvor på dagsordenen både i fag- og dagspressen, da det blev kendt, at Thomas Velins tophingst Quidam de Revel var blevet klonet. Siden er flere betydelige hingste, hopper og vallakker blevet klonet, og vi har set flere af dem i konkurrence ved UVM for unge springheste på Zangersheide.

En klon er en identisk genetisk kopi af donorhesten. Når man skal klone en hest (eller andre dyr) høster man en celle fra donor hesten. Samtidig tages et ubefrugtet æg (hvorfra arvemassen er fjernet) fra en hoppe, og i det æg placeres cellen fra donor hesten – “ægget” begynder at dele sig, som var det normalt befrugtet. Det befrugtede æg bliver implanteret i livmoderen på en hoppe. Cellen deler sig og udviklet sig til et føl, som er en eksakt kopi af donorhesten.
I 2012 blev det i FEI besluttet at kloner kan deltage i konkurrencer.

Læs også: Dressurrytter Charlotte Jorst har 5 kloner

Selvom denne teknik bevarer det oprindelige dyrs køn, er fødslen af kønsomvendt afkom blevet rapporteret hos nogle arter. 16 blastocyster skabt af donorhingsten blev overført til otte modtagerhopper, hvilket resulterede i fødslen af to kloner: et hingste- og et hoppeføl. Begge føl har identiske genetiske profiler, hvilket bekræfter, at de faktisk er kloner af det samme dyr. Nærmere undersøgelser afslørede et 63,X-kromosomsæt i det hoppeføllet, hvilket tyder på et spontant Y-kromosomtab. “Selvom årsagen til det spontane kromosomtab forbliver ukendt for forskerne på dette tidspunkt, rummer muligheden for kønsvending hos heste ved kloning et stort potentiale for bevarelse af truede arter, udvikling af nye avlsteknikker og sportslige formål,” skriver forskerne i en rapport som kan ses i sin helhed her: First sex modification case in equine cloning – PubMed (nih.gov)