Skip to main content

Husker du Lorenzo? Nu er han i spil til OL i Tokyo

Helgstrand Dressage-rytteren Jeanna Högberg har overtaget ridningen af den 15-årige vallak Lorenzo, der tidligere blev redet med stor succes af Severo Jurado Lopez.
| admin

Lorenzo, der i 2017 blev solgt fra Helgstrand Dressage til Charlotte Jorst, har fået ny rytter. I fremtiden er det svenske Jeanna Högberg, som skal ride Lorenzo.
Högberg har tidligere repræsenteret Sverige til VM, men i midten af 2020 blev den internationale rytterprofil ansat hos Helgstrand.

Vallakken, der med salget til Charlotte Jorst, rykkede over Atlanten, har siden 2018 igen haft base hos Helgstrand på grund af en skade. Men nu tyder det altså på, at han snart er tilbage på banerne igen.

Eurodressage skriver, at ambitionen for den nye konstellation er OL i Tokyo.

– Det ville være fantastisk, hvis de kunne finde ud af det sammen. Vi håber, at han vil blive helt klar, og der vil være mulighed for dem at kvalificere sig. Jeanna startede med at ride på ham for en måned siden, og hun arbejder på at gøre ham helt fit, fortæller Charlotte Jorst til Eurodressage.

Imponerende fortid

I 2016 var Lorenzo og dens tidligere rytter, spanske Severo Jurado Lopez, inde i en stime med sejre og flotte ridt til internationale stævner.

Ekvipagen blev nummer fem til OL i Rio med 83,6 procent i küren, og senere samme år vandt de de World Cup-kvalifikationen i Odense.

Og nu fem år senere venter, hvis alt går vel, måske et OL mere forude.

Gense Lorenzo og Severo

I vores videoarkiv kan du se FEI World Cup of Odense Grand Prix, som blev afviklet d. 22. oktober 2016 i forbindelse med Odense Horse Show. Her vandt Severo Jurado Lopez og Lorenzo:

Sejr til Lorenzo og Severo