Det korte af det lange er, at oprindelsen af dressurbanens bogstaver er ukendt, men der er to hovedteorier, som begge stammer fra Tyskland, og så er der to mere usikre teorier, der kan dateres længere bagud.
Teori 1
Før 1918 var der markeringer på væggene i den kongelige Manstall stald, der hørte under det tyske kejserlige hof i Berlin. Markeringerne indikerede, hvor hver hest blev placeret af sin groom, mens den ventede på sin rytter. Dette var vigtigt, da Manstall husede 300 heste.
Selve gården blev kaldt ’Hof’, og den var stor nok til, at rytterne kunne samles til morgentræning. ’Hof’ målte cirka 20 x 60 meter – altså på størrelse med en moderne dressurbane.
Så bogstaverne markeret på væggene i ’Hof ’indikerede følgende:
Bogstav
Tysk
Dansk
A
Ausgang
Udgang
B
Bannertrager
Fanebærer
E
Edeling/Ehrengast
Æret gæst
F
Fürst
Prins
H
Hofsmarshall
Hofmarskal
K
Kaiser
Kejser
M
Meier
Steward
P
Pferdknecht
Groom
R
Ritter
Ridder
S
Schzkanzler
Finansminster
V
Vassal
Vasal
Det lyder som en fornuftig teori – selvfølgelig bortset fra fraværet af bogstavet C.
Teori 2
Den anden hovedteori involverer det tyske kavaleri.
Pladsen mellem staldblokkene i de tyske rytterbarakker målte 20 x 60 meter og blev brugt til samling og morgentræning.
Det ville være logisk at antage, at kavaleriet ville vedtage lignende markeringer som ved kejserens hof. Men i den tyske kavalerimanual, udgivet første gang i 1882, er der et diagram over den indendørs træningsbane, Reit Bahn, med målene 40 x 20 meter.
I Reit Bahn er bogstaverne vist som A, B, C og D i hvert hjørne af arenaen, og E og F som midter-markeringer på langsiderne. Bogstaverne blev brugt som en guide til rytterne, når de arbejdede med dressurøvelserne i træning.
I dag er bogstaverne placeret anderledes på banen, men diagrammet i kavalerimanualen kunne meget vel ligge til grund for, at vi har bogstaver på banen istedet for eks.vis. symboler.
Bogstaverne angiver navne på byer, som romerne erobrede.
Teori 4
Bogstaverne repræsenterer de første initialer af William Cavendishs heste i det 17. århundrede. Cavendish, aka, den første hertug af Newcastle skrev en bog kaldet A General System of Horsemanship (en samtale med heste på deres sprog) i 1658.
Konkurrencebanen og de første dressurprogrammer
Ved de olympiske lege i 1932 blev dressur inkluderet som en ridedisciplin for kavaleriofficerer.
De anvendte arenaer blev målt til 60 x 20 meter.
Dressurprogrammerne blev udtænkt for at demonstrere de korrekte, progressive træningsmetoder, der blev brugt af kavaleriet, og for at teste evnerne hos ryttere og deres heste.
Deltagerne var forpligtet til at vise samlede og frie gangarter, tilbagetrædning, piruetter og changementer.
Der var også fem små forhindringer på banen, inklusiv en tønde, der blev rullet mod hest og rytter!
