Skip to main content

Hvad er godt hø? Heste og ejere er uenige

I et studie satte forskere sig for at undersøge, om hesteejere er gode til at vælge det hø, som deres hest vil foretrække at spise. Det er de ikke, viser det sig.
| admin

Hvert år kører et utal af hesteejere ud for at hente hø til deres heste. De vurderer høets farve, lugt og tekstur. Hø, der anses for passende, bliver indkøbt og serveret for deres elskede heste, men er hesten nu også helt tilfreds med deres ejeres valg?

Klima og vækstbetingelser betyder, der kan være stor variation fra år til år, og nogle dårlige hø-år betyder ringe udvalg for hesteejerene. Forskere ved Bern University of Applied Sciences i Schweiz gennemførte en undersøgelse for at finde ud af høpræferencer hos heste i forhold til deres ejeres valg. De udførte et eksperiment, der involverede et valg mellem tre høtyper, der adskilte sig i udseende, kemisk og ernæringsmæssig sammensætning.

Hestegrupperne omfattede 12 franske bjerghingste, 12 islandske heste og 12 varmblodsheste. Høet blev tilbudt i et fritvalgsforsøg over en periode på seks på hinanden følgende dage.

Derudover fik de 36 hesteejere prøver af hvert hø for at udføre en sensorisk analyse, der involverede syn, berøring og lugt. De blev derefter bedt om at vælge blandt de tre høtyper og vælge den, som de mente bedst ville opfylde deres hests formodede ernæringsbehov.

Høtyperne, mærket A, B og C, viste tydeligt forskellige egenskaber baseret på farve, tekstur, lugt og næringsindhold.

Ejerens foretrukne hø blev fravalgt af hestene

De fleste heste, 69 %, viste sig at foretrække hø type B, mens 31 % foretrak hø type C. Hestene undgik fuldstændig den lavere kvalitet hø type A.

Og hvordan løste ejerne opgaven? Her er det vigtigt at understrege, de blev bedt om at vælge det hø, som de følte bedst dækkede deres hestes ernæringsmæssige behov, i modsætning til blot den bedste kvalitetshø.

42 procent af ejerne valgte hø type A, som blev undgået af hestene, mens omkring 30% af ejerne valgte enten hø type B eller C, som var rigere på energi og protein.

“Der kunne ikke observeres nogen signifikant sammenhæng mellem hestenes valgpræference og ejernes valg,” rapporterede undersøgelsesholdet.

Forfatterne sagde, at hestenes tydelige præference for energi- og proteinrigt hø understreger vigtigheden af, at ejere nøje tilpasser høkvaliteten til hestens aktivitetsniveau og krav. For heste med lavere energibehov forekommer udeladelsen af kraftfoder, samtidig med at der kun gives grovfoderfoder ved at blande forskellige høkvaliteter, passende, sagde de.

Mens ingen af de 36 heste foretrak høtype A, valgte en tredjedel af ejerne denne høtype ud fra den antagelse, at denne høkvalitet bedst ville opfylde deres hestes forudsatte ernæringsbehov.
Hø type A var gul og blev endda sammenlignet med halm. Det havde meget lidt lugt. Nogle ejere antog, at denne høtype var bedst egnet til deres hests ernæringsbehov, selvom de indså, at denne høkvalitet havde det laveste næringsindhold.

Ejerne kiggede på energikravene til deres hest

“I denne henseende virker ejernes overvejelser rimelige,” sagde forskerne. På den anden side kunne man også argumentere for, at hø med mere koncentreret i energi og protein, og med en bedre smag, kunne tilbydes heste, og til gengæld kunne kraftfoder reduceres eller udelades.

Som konklusion sagde forskerne, at hestens høpræferencetest viste, at de valgte hø med en bladstruktur rig på energi og protein.

“Dette valg indikerer en præference for indtagelse af foder, der giver overskydende energi og protein sammenlignet med det faktiske ernæringsbehov. Den distinkte præference for energi- og proteinrigt hø fra heste kan løses for heste med lavere aktivitetsniveauer eller lavere behov ved at give eller blande forskellige kvaliteter af hø.”

Undersøgelsesholdet bestod af Holzer, Conny Herholz, Lorenzo Giuseppe Tanadini og Simon Ineichen, alle fra Bern University of Applied Sciences; og Samy Julliand, fra Lab To Field i Dijon, Frankrig.

Kilde: www.horsetalk.co.n