Julehygge og herlige hingste på Blue Hors
For at hylde en juletradition på Blue Hors, som sidst blev afholdt i 2019 pga. COVID-19, havde avlsleder Martin Klavsen i år kræset lidt ekstra for de fremmødte med et overflødighedshorn af musik, lys, godter og ikke mindst en forsmag på en suveræn 2023 hingstekollektion.
Avlere fra nær og fjern var taget til Randbøl til en magisk aften fuld af sjov, musik, nostalgi og en masse personlige jule-anekdoter fra hingstenes liv i staldene på Blue Hors.
Den nye generation af unghingste bliver altid fulgt med stor opmærksomhed, og 9 unghingste blev travet frem for det feststemte publikum.
Over sommeren og efteråret har Nanna arbejdet på at udvikle de to avlshingste Blue Hors Kingston og Blue Hors Farell, og som Nanna demonstrerede har arbejdet båret frugt, og de to sportshingste er klar til at takle de internationale dressurbaner.
Se flere indtryk fra dagen på Blue Hors´ hjemmeside