Kåring af dressurhingste i Dansk Varmblod
I år har det, grundet Covid-19, ikke været muligt at afvikle hingstekåringen som vi kender det i MCH Messecenter Herning eller den alternative kåringsplads på Vilhelmsborg. I stedet for kører dommerne rundt til udvalgte træningssteder for at besigtige de hingste, som opnåede adgang til kåring ved forbesigtigelsen i januar. 51 dressurbetonede hingste skal besigtiges fra torsdag morgen til søndag, og herefter vil dommerne tage stilling til, hvilke hingste, der kan opnå adgang til afprøvning, med mulighed for efterfølgende avlsgodkendelse.
Hold 2 (4-årige hingste med bestået brugsprøve)
Sædvanligvis bliver de 4-årige hingste, med en bestået materialprøve, vist under rytter ved kåringen. I år er det blevet besluttet at ”skrivebordskåre” de hingste uden besigtigelse.
Avlsledelsen har fulgt dem tæt i afprøvningsperioden, og det er derfor faglig forsvarligt at kåre/avlsgodkende dem uden besigtigelse, understreger Dansk Varmblod. Nyt i år er, at hingste med en dansk 35-dages test mellem 750-800 p. kan tildeles 2 års bedækningstilladelse, hvorefter afkom/egen præstation skal vurderes for at opnå evt. færdigkåring.
De dressurhingste, som er blevet ”skrivebordskåret” er:
Iron, Blue Hors Fortron, Slangerupgaards Flottenheimer, Freetown, My Toto VDT, Majestic Taonga, Hesselhøj Rock A Billy, Rockabye S, So Perfect, Total McLaren, My Vitality samt Stenagers Ben Hur.
Bedømmelsen af dressurhingste i praksis
– Til forbesigtigelsen kørte vi to mand rundt for at besigtige hingsten, nu er vi tre dommere og en måler med på turen, indleder disciplinansvarlig for dressur, Bjarne Nielsen, om denne uges kåring af hingste i Dansk Varmblod. Hingstene skal måles, deres chip og aftegn kontrolleres efter hestepasset. Herefter bliver hingstene vist for dommerne på fast bund.
– Vi ser dem opstillet, hvor vi vurderer typen og laver en eksteriørvurdering af dem, fortsætter Bjarne, som forklarer, at dommerne for første gang bruger bedømmelsesmetoden lineær registrering til vurdering af hingstene. Lineær registrering er et godt redskab, som avlerne vil sætte pris på, når de skal vælge hingst til hoppen. Hvor karaktererne kun giver informationer om egenskaben er god eller dårlig (f.eks. dårlige lemmer), giver den lineære registrering også en nærmere beskrivelse af den bedømte egenskab, (f.eks. indtået/udtået) samt hvor tæt den er på avlsmålet. De lineære registreringer kan ses i Hestedatabasen.
Under bedømmelsen på fast bund fokuserer dommerne også på hestens benstilling og hovform, både når den står opstillet foran dommerne, og når den bliver skridtet frem og tilbage. Når besigtigelsen på fast bund er gennemført, bliver hingstene vist enkeltvis løse i ridehallen.
Løse og i longe
Hingstene skal vises på et banemål på ca. 20 x 40 meter, der bliver indsat to ”ø’er” på banen, som hingstene kan bevæge sig rundt om i ottetal.
– Vi ser dem løse for at vurdere deres balance, især i galop. De skal gerne changere galoppen, og ikke falde i krydsgalop eller falde i trav. Ved at se dem løse kan vi danne os et indtryk af hingstenes egenbalance i trav og galop, uden indflydelse fra mønstrer eller rytter.
Bjarne Nielsen
Herefter får hingstene gjord og indspændingstøjler på, så de kan vises i longen i trav og galop på begge volter.
– Longearbejdet med indspændinger er det tætteste vi kan komme på at vurdere deres reaktion på senere at bære rytter, forklarer Bjarne, han fortsætter: Det er hingstenes funktion gennem hele kroppen vi er opmærksomme på. Det er ikke bare et spørgsmål om at se, de kan longeres, men en vurdering af elasticiteten i deres bevægelsesmønster, og deres egenbalance. De skal kunne holde galoppen på volten, og ikke gå i krydsgalop eller konstant falde i trav. Vi søger heste, der arbejder gennem ryggen, smidig heste med elasticitet, det er det, sporten har brug for, og det det, dommerne vil give points for i konkurrence, understreger han.
Samtidig vurderer dommerne også hingstenes gålyst og accept af at gå den form, som indspændingerne dikterer.
– Når vi har set hingstene i trav og galop på begge volter, bliver indspændingstøjlerne taget af, og de bliver trukket i skridt på begge volter. Vi skal se hingstene skridte med en vis energi.
– Især skridt kan være svært for de unge hingste at vise, for de kan være ”helt oppe på tæerne” og kigge på omgivelserne, så vi giver os tiden til, at de kan vise sig så godt som muligt.
Bjarne Nielsen
Tid til samtale og forklaring
Bjarne Nielsen fortæller, at det har været meget positivt, at det har været muligt at tale med opdrætterne og de, som har klargjort hingstene.
– Den samtale oplever de ikke, der er mulighed for, i samme grad, ved kåringen i Herning. Til forbesigtigelsen i år har vi kunnet få den gode snak, og give en detaljeret forklaring på vores beslutninger. Derfor har vi også oplevet større forståelse for afgørelsen, når vi får den gode snak, er Bjarnes erfaring.
Dommerne får, af gode grunde, ikke lejlighed til at vurderer hingstene samlet, men skal bedømme dem enkeltvis. Det er de dygtige fotografer fra Zibrasport Equest, som optager video af bedømmelsen af hingstene under kåringen i denne uge. Og de vil også blive brugt at dommerne, hvis der er hingste, som de måtte være i tvivl om. Mandag i næste uge, vil dommerne være klar med en liste over de godkendte hingste og evt. præmiehingste. Som det har været tilfældet de senere år, bliver der ikke udpeget en fløjhingst i årgangen.
De hingste som opnår godkendelse, skal mandag indsynes til 10-dages observationstest på Tørring Ridecenter.
Dansk Varmblods særlige kåringsside finder du HER
Man kan læse mere om bedømmelsen af springhingstene. Det er berider Johnny Hansen, faglig talsmand for springkommissionen, som fortæller om bedømmelsen HER