På grund af Covid-19 har det desværre ikke været muligt at afholde den planlagte hingstekåring på Vilhelmsborg. I stedet bliver de hingste, som er udtaget til kåring fra forbesigtigelserne i januar, besigtiget hjemme på træningsstederne. I praksis betyder det, at der er langt en rute gennem landet, hvor Dansk Varmblods kåringskommission besigtiger hingstene på udvalgte træningssteder.
Det er springhingstene som åbner dette års kåring.
De 3-årige hingste er for første gang blevet bedømt via lineær registrering, som man kender det fra bl.a. hoppekåringer i forbundet. Lineær registrering er et godt redskab, som avlerne vil sætte pris på, når de skal vælge hingst til hoppen. Hvor karaktererne kun giver informationer om egenskaben er god eller dårlig (f.eks. dårlige lemmer), giver den lineære registrering også en nærmere beskrivelse af den bedømte egenskab, (f.eks. indtået/udtået) samt hvor tæt den er på avlsmålet. De lineære registreringer kan ses i Hestedatabasen.
Skrivebordskåring af 4-årige hingste
De 4–årige hingste, som har bestået en dansk 35-dages test i efteråret, er blevet ”skrivebordskåret” uden besigtigelse. Avlsledelsen har fulgt dem tæt i afprøvningsperioden, og det er derfor faglig forsvarligt at kåre/avlsgodkende dem uden besigtigelse. Nyt i år er, at hingste med en dansk 35-dages test mellem 750-800 p. kan tildeles 2 års bedækningstilladelse, hvorefter afkom/egen præstation skal vurderes for at opnå evt. færdigkåring.
De springhingste, som er blevet ”skrivebordskåret” er:
Hesselhøj Captain Morgan, Casper Ask, Cordento II og Gracieux H.A.P. Den Dansk Varmblodshingst, som har aflagt den bedste materialprøve, modtager Elvin Rasmussens vandrepokal. Hvem der er dette års modtager af den eftertragtede vandrepræmie, vil også blive offentliggjort i den kommende uge.
Hvordan kommer kåringsbedømmelsen til at foregå?
Vi har talt med berider Johnny Hansen, der er faglig talsmand for springkommissionen. Han fortæller her, hvordan kåringen kommer til at foregå i praksis, og hvad det er dommerne bedømmer, når de ser hingstene på fast bund, løse, i løsspringning og i longe. Dommerne har set springhingstene to gange, først ved forbesigtigelsen i januar, hvor de 29 hingste blev udtaget til kåring, og derefter igen ved endnu en besigtigelse, hvor hingstene blev løssprunget hjemme på træningsstedet.
Johnny Hansen fortæller, det har været en anderledes forberedelse til kåringen af hingstene for dommernes vedkommende, men det har fungeret rigtig godt. Dommerne har taget billeder af hingstene, og lavet en skriftlig vurdering af hver enkelt hingst, ud fra den liniære registrering. – Vi brugte tiden i bilen mellem træningsstederne til at lave notater og diskutere hingstene igennem, fortæller Johnny.
– Ved træningssløsspringningen har hingstene sprunget rigtig godt, måske fordi de er lidt mere afslappede på hjemmebane, forklarer Johnny. På kåringsturen er berider Karsten Petersen med, for at stå for afviklingen af løsspringningen. – Det er en rigtig stor hjælp, og med Karsten behøver man ikke tale om tingene, han er så erfaren, understreger Johnny.
Hingstene bliver målt, deres chip bliver tjekket, inden de vises på fast bund. Her bedømmer dommerne hingstens eksteriør, deres udseende. De vurderer hingstenes takt i skridt, og er især opmærksom på hingstenes benstilling. Når samtlige hingste på træningsstedet har været vist på fast bund. Går de derefter til visning løs i ridehallen enkeltvis.
– Her galoperer de i ottetal, så vi kan vurdere deres galop og balance, inden vi starter løsspringningen. Direkte efter løsspringningen bliver de sat i longe, så vi kan vurdere dem der, og så er kåringsbedømmelsen af hingsten færdig.
Løsspringning og longering
I løsspringning testes hingstenes formåen, og deres måde at løse opgaven på, hvordan de takserer forhindringerne, og bruger deres krop i springet.
– Vi lægger mærke til, hvordan de kommer ind i serien, kan de taksere, kan de selv regulere deres galopspring, korte eller længe dem, og hvor meget overskud springer de med?
Johnny Hansen
Ved hingstekåringen i Herning ser dommerne hingstene løsspringe to gange. Første gang springer de større på en lodret forhindring, og lidt mindre på oxeren (breddeforhindring), mens de anden gang, de bliver vist, springer større og bredere på oxeren. På den måde kan dommerne danne sig et indtryk af, om hingstene selv kan ”bakke af” på den lodrette forhindring, og hvordan deres forbensteknik er. På breddeforhindringen tester dommerne, hvordan hingsten formår at bruge kroppen, og strække sig over forhindringen.
– Vi vil se, hvordan funktionen er i hingstens overlinje på oxeren, forklarer Johnny. Dommerne testede hingstene på en større lodret forhindring ved træningsløsspringningen. Ved den afgørende kåring i denne uge fokuseres der mere på breddeforhindringen. Hvor højt hingsten kommer til at springe, afgøres af hingstens vilje og overskud.
– Vi vil naturligvis hjælpe hingstene, så de får de bedste chancer for at springe. Vi kan ikke forlange af en 3-års hingst, at den skal kunne klare det hele. Vi fokuserer på det positive, har den vist, den kan løse opgaven godt, så betyder det ikke så meget, om den får nedslag. Og så er det klart, at der er forskel på, hvor let opgaven er for de store hingste på godt 170 cm og de mindre hingste, som er mere færdige i kroppen. Det indgår også i vores overvejelser.
Hingstene skal ikke longeres længe, de skal vise, de kan gå i en god balance og rytme på volten, vise de accepterer indspændingstøjlerne, der agere rytterens hånd. Det giver dommerne en ide om hingstens ridelighed.
– Vi giver ikke karakterer for trav, men det er klart, vi ser hvordan hingsten arbejde i kroppen generelt. Og gør den det godt i longen, hvor den viser den kan bruge sin overlinje, så forventer vi også, at den kan vise det samme i springning.
Johnny Hansen
Ved både at se hingstene løse, i løsspringning og i longe, får hingsten større chancer for at vise sig optimalt for dommerne. Det er ikke sådan, at en mindre heldig afvikling af løsspringningen på dagen, er totalt afgørende for om hingsten bliver godkendt eller ej. Hvis den arbejder godt i longen, og viser en velfungerende overlinje, så er det et plus. – Rideligheden er vigtig for os, hingstene bør vise at de vil samarbejde, lade sig ride og fungere i arbejdet i longen, understreger Johnny.
Han ser frem til næste uges kåringsturne, for der er flere hingste blandt de udtagne, som har god præstation også på morsiden. Og så har kåringskommissionen oplevet, at alle hingste har været meget velforberedte på opgaven.
– Når vi har set de sidste hingste i Ikast på onsdag, sætter vi os sammen, og taler hele årgangen igennem, fortæller Johnny Hansen. Dommerne peger på, hvilke hingste, der opnår godkendelse og dermed kan gå videre til afprøvning, samt om der blandt hingstene er nogle med særlig kvalitet, som bliver udpeget til præmiehingste. Alt dette bliver offentliggjort på en særlig hjemmeside, som Dansk Varmblod har lavet til formålet. Her vil man kunne se hingstenes kåringsstatus, afstamning, opstillingsfoto samt en video af hingsten under bedømmelse. Den video bliver optaget af Zibrasport Equest.
Dansk Varmblods særlige kåringsside finder du HER
