Skip to main content

Tre danskere klar til aftenens VM-klasse

Emil Hallundbæk, Lars Bak Andersen og Andreas Schou har kvalificeret sig blandt de bedste 60, som skal på banen for at forsøge at få adgang til søndagens finale.
| admin

De 25 bedste i fredagens FEI World Jumping Championship – Individual – Second Competition – Round 2 opnår videre adgang i VM i springning, der afgøres søndag.

Det danske team er ude af holdkonkurrencen, som også afgøres i aftenens runde, men tre ekvipager er altså stadig med i det individuelle VM.

Læs også: Ingen finaleplads til det danske springteam

Intet er afgjort på forhånd, da det er alle tre dages resultater, som afgør placeringsrækkefølgen.

Emil Hallundbæk og Chalisco er bedste dansker med en individuel placering som nummer 32, Andreas Schou og Darc de Lux ligger på en 51. plads, mens Lars Bak Andersen og Carl-Heinz B. er nummer 52.

Du kan følge de danske springryttere fredag klokken 21 på DR2