Der er en opfattelse i sportsverdenen, at en øget mængde kropsfedt sænker præstationerne i mange sportsgrene, selv hos eliteidrætsudøvere, der normalt ikke har så meget ekstra fedt. Der er imidlertid få undersøgelser, der under kontrollerede forhold har undersøgt, hvorfor dette er tilfældet. Spørgsmålet om mængden af kropsfedts påvirkning af præstationer er også relevant i hestesport.
Der er lavet et par undersøgelser, der sammenligner præstationerne mellem individer eller grupper af heste med forskelligt kropsfedt, og i de fleste tilfælde er det blevet observeret, at heste med bedre præstationer, selv på eliteniveau, også har et lavere fedtindhold i kroppen. Denne type undersøgelse kan imidlertid ikke give et svar på årsag og virkning. Måske er det sådan, at de individer, som træner lidt mere (og derfor også bliver bedre) også forbruger mere fedt?
Ni heste i studiet
Forskerne på SLU har lavet et kontrolleret studie, hvor de undersøgte, hvad der sker med ydeevne og den fysiologiske og metaboliske reaktion under arbejde i en gruppe heste, hvis de både gik op og ned i kropsfedtindhold. Med et sådant undersøgelsesdesign kan man bedre forstå, hvad der kan ligge bag en ændring i præstation, fordi man ikke sammenligner forskellige individer, men individet med sig selv, i dette tilfælde præstationer af det samme individ med forskellige kropsfedtindhold.
Ni heste (vægt ca. 400 kg) blev undersøgt i to perioder på 36 dage, hvor en periode betød, at de fik lidt mere foder (energi), end de havde brug for, hvilket resulterede i, at de tog på i vægt (og kropsfedt). Den anden periode betød, at de fik den energi, de havde brug for eller lidt mindre, hvilket betød, at de tabte lidt eller beholdt deres vægt. Vægtforskellen mellem de to perioder var 15-20 kg og forskellen i kropsfedtindhold og hul 5-8%.
Hestene i arbejde
Ved slutningen af hver periode udførte hestene to typer arbejdstests, og der blev udført forskellige fysiologiske og metaboliske målinger. Når hestene havde et højere fedtindhold, steg pulsen under et standardiseret arbejde, og mælkesyretærsklen faldt. Begge disse effekter var forventede og kan være et direkte resultat af, at hestene blev tungere. Begge effekter er knyttet til nedsat ydeevne. En mindre forventet effekt var, at de også havde lavere blodglukoseniveauer, hvilket også er ugunstigt for ydeevnen.
En anden uventet effekt var, at andelen af røde blodlegemer faldt, når fedtindholdet i kroppen steg, hvilket også kan være forbundet med nedsat ydeevne. Årsagen til dette er uklar, men kan skyldes, at leveren (som tager sig af gamle røde blodlegemer) fungerer anderledes ved højere fedtindhold i kroppen.
Det tog også længere tid for hestene at sænke mælkesyrekoncentrationen efter arbejde, da de havde det højere fedtindhold i kroppen.
Gangarterne påvirket
Ved vurdering af kvaliteten af hestens gangarter, deres lethed og arbejdsvilje (i en konkurrence-lignende ridetest), fik hestene også dårligere scoringer, når de havde det højere kropsfedtindhold. Dette blev bedømt af dommere, der ikke kendte hestens kropsfedtindhold. Det faktum, at bevægelsesmønsteret var påvirket, kunne også bekræftes ved objektiv bevægelsesanalyse (sensorbaserede analyser), hvor hestene uden ryttere bevægede sig mere asymmetrisk, når de havde det højere kropsfedtindhold.
Alt i alt viser denne undersøgelse, at øget kropsvægt og fedtindhold giver en fysiologisk og metabolisk reaktion, der ikke er godt for ydeevnen. Tilstanden forsinker også restitution efter arbejde og ser ud til at påvirke bevægelsesmønsteret negativt.
Forfattere: Anna Jansson, Sara Ringmark og Denise Söderroos.
