Karen Møller Rohde i kæmpe triumf
4-års
Der stod Karen Møller Rohde øverst på alle fredagens resultatlister ved PAVO og Dansk Ride Forbunds championat for ungheste i springning.
Stutteri Ask-rytteren lagde ud med at sejre på Fifi Ask for 4-års. På andenpladsen fandt man Jesper Meyenburg og Cordento II og Sabine Korfitz Christensen og CAIUS DE CORLATO Z.
5-års
Sammen med EVOLUTION ASK vandt Karen også 2. kvalifikation for de et år ældre heste. Hun måtte dog dele sejren med Louise Stenvang og Luna Ask.
Tredjepladsen blev indtaget af Lars Nørgaard Pedersen og CC United.
6-års
Hattricket kom i hus, da Karen også red sig til tops i fredagens sidste klasse. På Cassado Ask blev det til en score på 9.
Jacob Theodor Schmidt og SYVHØJEGÅRDS UNFORGETABLE S var dem, der kom tættest på Karen med 8,6.
Nummer tre blev Rikke Haastrup Kristensen på HILLY VD HORST Z.
Lørdag aften skal springhestene i aktion for sidste gang, når det gælder finalerne.