Skip to main content

Karoline Rohmann sejrede i Lövsta Future Challenge

Den første vinder af den internationale serie for U25-ryttere, Lövsta Future Challenge blev dansk, Karoline Rohmann og Jakas Don Louvre sejrede sikkert og har skrevet sig i historiebøgerne som den første vinder i serien.
| admin

Der er plads til 8 ryttere på startlisten i den nye serie Lövsta Future Challenge. Og det blev danske Karoline Rohmann og Jakas Don Louvre som sikrede sejren med et sikkert ridt, hvor hun scorede personligt bedste resultat i U25-Grand Prix til 72% Der blev givet flere 8-taller til Karoline, som vandt sølv ved DM i sommer, og var en del af det guldvindende danske hold med Nordisk Mesterskab i 2021. 

Der var tæt kamp om andenpladsen, den gik til Hollands Jessica Poelman og Chocolate Cockie RDP som viste en stærk passage og piaffe tour, men med nogle småfejl i galopturen sluttede hun på 69,282%  Sveriges Evelina Söderström og Cilantro fik 69,176% til tredjepladsen og så var det Holland igen på 4. pladsen til Thalia Rockx og Verdi de la Frzenda med 69,051%

Hønnerups Driver og Josefine Hoffmann. Foto: Zibrasport Equest

Den regerende danske mester for U25, Josefine Hoffmann og Hønnerups Driver e. Romanov (opdr. Stutteri Hønnerup) fik 68,385% til 5. pladsen. De havde fået plads i startfeltet med kort varsel. Et sikkert travprogram sikrede Josefine gode points, men skridtprogrammet og fejl i etterchangementerne kostede dyrt. 

Lövsta Future Challenge

Gennem et helt unikt samarbejde mellem Lövsta Future Challenge og World Cup-arrangørerne Gothenburg Horse Show, Jumping Amsterdam og World Cup Vilhelmsborg lanceres nu den nye tour Lövsta Future Challenge International Tour, som henvender sig til U25 dressurryttere. Konceptet skaber muligheder for U25-ryttere til at konkurrere på de internationale arenaer, hvor der også afholdes konkurrencer i FEI Dressage World Cup™.

Lövsta Future Challenge International Tour CDI-U25 (equipe.com)