Skip to main content

Konstantin følger Andreas ind i EM-finalen

To danskere er nu i EM-finalen i springning Riesenbeck, 23-årige Konstantin Deeken Künnemann følger Andreas Schou ind i den individuelle finale
| admin

Andreas Schou lå inden den afgørende holdrunde på en individuel 6. plads med Darc de Lux e. Darco opdrættet på Fyn af Pia og Morten Augustinus. Læs om deres opdræt i artiklen: Fynsk avlerpar krydser fingre for Darc de Lux – Zibrasport Equest

Desværre så trådte Darc de Lux sig i landingen på opvarmningen, lige inden han skulle ind i den afgørende runde i holdspringningen. Den ultra forsigtige hingst var præget af det, på de første 2-3 forhindringer, men så fandt han rytmen igen sammen med Andreas. De fik to nedslag og dumpede ned på 18. pladsen.

Andreas Schou er igen i EM-finalen, denne gang på Darc de Lux. Foto: Mia Bach – Helgstrand Dressage


Konstantin Deeken Künneman var på vej mod et fremragende, fejlfrit ridt i holdfinalen, da der opstod en lille misforståelse mellem ham og AK’s Crowney i en fast afstand på vej mod dobbeltspringet. Det kostede stop og to tidsfejl. Det betød, at Konstantin ikke kunne følge Andreas ind i den individuelle finale, som det ellers længe så ud til. Der er dog flere ryttere, som har trukket sig fra konkurrencen, og nu melder landtræner Bo K. Møller, at Konstantin også har fået plads i den individuelle finale.

“Det er rigtig dejligt,” fortæller Konstantin om finalepladsen fra stævnepladsen i Tyskland, hvor de individuelle finaleryttere og deres heste har hviledag i dag. I aften skal hestene igennem et vettjek, men det skal nok gå, vurderer Konstantin, hestene er tilpasse og i fin form.

“Finalen er en god oplevelse at få med. I går lå 0-runden lidt i luften, og jeg ville give ham lidt plads ind i dobbeltspringet, men jeg fik givet lidt mere plads end jeg havde regnet med,” forklarer Konstantin, men han var meget glad for, at AK’s Crowney sprang så fint og uden tøven, da han igen red på dobbeltspringet. “Det sætter jeg stor pris på, det fortæller hvordan han er. Jeg ser frem til finalen, det bliver moster spændende, og jeg glæder mig over at få muligheden for at få mere erfaring,” slutter Konstantin Deeken Künnemann.

Den regerende europamester fører

Det er den regerende europamester Martin Fuchs og Leone Jei, som fører mesterskabet med 1,31 fejl foran tyske Andre Thieme med 2,84 fejl. Belgiens Pieter Devos er på bronzepladsen med 3,16 fejl.
Andreas Schou har 10,56 fejl mens Konstantin Deeken Künnemann tager 17,69 fejl med til finalen.

Star- og resultatlister

Se hvordan Konstantins mor Birgit og hans træner Kim Kristensen følger med mens Konstantin rider:

https://www.facebook.com/100004163405298/videos/377749370549285/