Den seneste Hestekongres blev afviklet i 2020, og har været aflyst pga. coronanedlukningen, og formanden kunne glæde sig over, at den positive udvikling i hestesektoren havde bidt sig fast.
”Vi var meget bekymrede over hestesektorens velfærd under coronanedlukningen. Der viste sig heldigvis ikke at være grund til bekymring. I 2022 så vi en stigning i inflationen, men indtil videre har vi ikke kunnet spore en nedgang i bedækningstallene, men vi er meget opmærksomme på vores nøgletal, når bedækningssæsonen kommer i gang. Og vi krydser fingre for, at inflationen kommer på et lavere niveau i det kommende år,” sagde formanden bl.a.
Han glædede sig over at ændringerne af Købeloven har været en væsentlig forbedring. Det har været vigtigt for os alle i hestesektoren, at vi nu opnår en god og balanceret situation for alle, og derfor har alle de større hesteorganisationer indgået aftale om de samme anbefalinger ved handel med heste, der skal sikre en ligeværdig situation mellem køber og sælger af heste i fremtiden.
”Det vi handler med, er noget levende, som kan ændre sig både fysisk og adfærdsmæssigt på kort tid,” forklarede Chefkonsulent Jørgen Kold, da han forklarede baggrunden for ændringerne i købeloven. Forbrugerbeskyttelse er lavet for at beskytte forbrugerne mod store multinationale selskaber, det giver mening, når vi køber en vaskemaskine, men 94,2% af alle føl herhjemme, bliver solgt fra opdrættere som kun har 1-3 føl årligt, så i hestesektoren er der ikke tale om multinationale selskaber, selvom, vi i Danmark har fået nogle store spillere på markedet. Fra 1. januar blev loven ændret så køb af heste ikke er et forbrugerkøb i lovens forstand.
”Det vi har fået nu betyder, at vi frit kan aftale reklamationsret, og bliver det brugt til at vi sælger heste ”som beset” betyder det, at vi bare har fået en anden ubalanceret situation. Det vil have stor betydning for branchens renomme, derfor har branchens organisationer bakket op om SEGES, Den danske dyrlægeforening, Dansk Varmblod, Hestens Værn, Dansk islandshest osv. besluttet at når vi handler, så bør reklamationsfristen være på 3 måneder, det giver gode vilkår for køber og sælger. Vores håb det er at vi danner en egentlig branchestandard, så det er 3 måneders reklamationsret, som bliver grundlaget i handler fremadrettet.”
CHR-registrering
Der er netop, dagen før Hestekongressen, sket en ændring i dyresundhedsloven, det ærgrede formanden sig over, og lovede de ville gøre alt for at forsøge at ændre de nye krav, som bl.a. betyder, at der skal foretages CHR-registrering af den besætningsansvarlige, når det gælder flytninger også under 30 dage, som hidtil har været friholdt. Det kan være deltagelse i stævner, kåringer mv.
Det er en EU-forordninger, der stiller krav til registrering af hestebedrifter, og formålet er smittespring. Det har været overkommeligt i pris og let at udfore det koster 180 kr/år for hestehold op til 10 heste.
”Alt i alt har det været overkommeligt, det kunne godt være værre, sagde chefkonsulenten, men, i denne uge er der kommet nye krav. Det er jeg ikke begejstret for. I praksis vil det sige vi skal anføre dato reg. Nr. chip og CHR nummer, hvis vi skal til stævne, jagt, væddeløb kåringer og træning, så skal vi inden 7 dage have det anført i en log, som den besætningsansvarlige skal vise ved kontrolbesøg. Det er jeg rigtig ked af. Jeg har talt med Fødevarestyrelsen om vi kan finde veje ud af dette, det er en EU lovramme, det er et krav helt ud over det rimelig og logiske, Vi har spurgt om en enklere dansk model: Vi skal ikke fremvise det på forhånd, men hvis man får et smitteudbrud, skal man kunne redegøre for, hvor hesten har været de seneste 14 dage. Det kan man godt huske. Det har er en kedelig udvikling! Vi syntes det er skudt langt over målet i forhold til formålet, som er smitteopsporing, de sygdomme som er anmeldepligtige, dem har vi ikke problemer med, men er naturligvis opmærksomme på, det er: Vest Nile Virus og afrikansk hestepest.”
190.000 heste i Danmark
”Vi har ca. 190.000 heste i Danmark, og vi skaber ca. 20,.000 arbejdspladser med en omsætning for ca. 22,5 mia kr for dansk økonomi, men, understredede chefkonsulent Jørgen Kold, så er forbrugerøkonomien i en dårligere forfatning, og den er faldet til et historisk lavt niveau. Vi ser dog en lille stigning siden oktober, og det er vigtigt for vores sektor.
Ændringen af hesteloven satte gang i væksten som er på ca. 30% siden 2015 og ændringen af købeloven peger i samme gode retning. ”Dyresundhedsloven, CHR-registreringerne, kan få betydning for væksten, fordi hesteejere er ved at nå et mætnings-, træthedspunkt i forhold til lovgivningen, sagde chefkonsulenten.
Transport af heste
Transportforordningen har i mange år været en udfordring for hestesektoren, den skulle forbedre dyrenes velfærd under transport, men har slet ikke haft den betydning, når det glæder transport af heste. Urimelige bøder for administrative overtrædelser har ramt de hjemlige hesteejere, mens man i andre lande som fx Tyskland ikke lever op til forordningen.
”Der har været 3 overtrædelser på et helt år, som har betydning for hestens sundhed i forhold til transport af heste, så transportforordningen rammer helt forkert og for hårdt. Vi skal have en anderledes politik og myndigheds håndtering. Vi skal have nogle overvejelser omkring formålet med kontrol. Vi skal have drøftet om det er helt rigtigt at politiet står til Hingstekåring i Herning hvert år for at kontrollere hestene. Er det rigtigt, at tingene foregår på denne måde. Og det koster 7.000 kr. pr. overtrædelse og som man kan se af resultaterne af kontrollerne, har man glemt at udfylde et stykke papir. Og det er voldsomme bøde for det,” understregede chefkonsulenten.
”Vi kører til stævner og kåringer med heste, som vi holder af, og passer på, så vi skal have registrerede heste undtaget for transportforordningen,” sagde Jørgen Kold, som fortæller, at der skal ses på forordningen (som er en EU forordning) i år.
”Efter mange drøje år er der lys forude, for der er en mulighed for at få en revision. Og der er mange af vores kolleger rundt om i Europa som også er ramt, dog ikke som herhjemme, hvor vi overholder regler til punkt og prikke, det er ikke tilfældet fx i Tyskland.”
MRSA hos heste
”MRSA og heste er ikke noget, vi sådan har haft så meget fokus på, og det er der forhåbentlig en god grund til, nemlig at der ikke er noget, der tyder på, at vi står med et problem med heste som en kilde til spredning af MRSA, sagde formanden, men der har været gennemført screeninger af hestebesætninger for MRSA. Og formanden udtrykte bekymring om, Fødevarestyrelsens undersøgelse, som opleves som spild af ressourcer.
Der var en forekomst af en ramt hest i 11% af hestebesætninger, når man passerer et niveau på 10% skal man tage aktion. Det kan være skiltning med; at nu skal du huske at overholde hygiejne forhold for der er risiko for MRSA. Og det fandt man i 2019 i hestebesætninger, men gjort på baggrund af hestebesætninger på mere end 25 heste. Vi har lavet en stikprøve, der viser at kun 10% af de danske heste står i besætninger på mere end 25 heste. ”Det betyder der kan træffes beslutninger på et urigtigt grundlag. Og to år senere undersøgte man det igen på besætninger over 25 og der blev resultatet 2%. Udfordringen er, har man passeret 10% skal vi sætte i gang med en aktion, skilte og lave faciliteter til håndvask og afspritning Vi vil arbejde videre med, det her det er uhørt, sagde chefkonsulenten.
En timeløn på 3600 kr.
Gebyrerne for Fødevareregionernes ydelser er alt for højde. Danske hingstestationer, der skal have sædforsendelser godkendt af Fødevareregionerne inden eksport. Prisen for det arbejde kan gøres op i en timeløn på 3600 kr., fortalte Hans Marius Jørgensen og der gik et gisp gennem forsamlingen. Han kom med flere eksempler på de horrible gebyrer hestefolk pålægges herhjemme. Og SEGES Heste vil rejse Fødevareregionernes gebyrer politisk. ”Vi er nødt til at se på sagen udfra en erhvervspolitisk vinket. Vi har en sund og meget konkurrencedygtig hestesektor, som i den grad bliver begrænset af disse tilstande,” understregede formanden.
Lovrammer der ikke fungerer i praksis
”Vi ser lovrammer, hvor man tænker, at det altså ikke fungere super godt i praksis her i vores danske hestehold Det er bl.a. transportforordningen og de nye krav til fortegnelser og flytninger som gode eksempler.”
”Umiddelbart tænker jeg, at det kan være sundt at inddrage brugerne og erhvervet i langt højere grad under tilblivelsen af forskellige EU-lovramme, så kunne man måske frasortere en del af det, der slet ikke fungere,” sagde Hans Marius Jørgensen bl.a.
