Skip to main content

Mia Hastrup: – Jeg var i tvivl om valget af hest

Mia Hastrup vandt DM i military på Shjabrina, men den nykårede mester var faktisk i tvivl om, hvilken hest hun skulle ride til stævnet.
| admin

Lundegården var stedet, hvor DM i military blev afgjort i weekenden

Mia Hastrup og Shjabrina vandt mesterskabet for seniorer efter flotte præstationer i dressur, springning og terræn.

Men den erfarne rytter var faktisk slet ikke sikker på, at det var Shjabrina, der skulle med til DM.

“Jeg er godt tilfreds, og havde allerede op til stævnet en god fornemmelse af, at hun var klar til opgaven. Selv om jeg kortvarigt blev lidt i tvivl over mit hestevalg op til på grund af Continues gode resultat i cic3* i Sahrendorf i sidste weekend.

Det var der dog ikke nogen grund til, for Shjabrina leverede hele weekenden. Det er jo bare luksus at have fire heste i stalden, der alle kan være med på DM-niveau,” fortæller Mia.

Shjabrina har været super sej hele weekenden og egentlig ikke vist nogle svagheder.

Mia Hastrup
Bianca Walton blev nummer to, mens Ulrik G. Jensen tog tredjepladsen (Foto: Mette Malene Jensen)

DM for kategori 1-ponyer blev vundet af Petrea Fredskov Christensen og Gedsagergaards Roberto, mens Mette-Marie Broby Petersen og Pitagoras tog guld i mesterskabet for U18 og U21.

Se alle resultater her