Men det ser ud til, at hestene fra den æra faktisk var ponystørrelser – og dermed meget mindre end deres moderne efterkommere. Det er i hvert fald resultatet af den største undersøgelse af hesteknogler nogensinde.
“Krigshesten er central for vores forståelse af middelalderens engelske samfund og kultur, både som et symbol på status tæt forbundet med udviklingen af en aristokratisk identitet og som et våben i krig berømt for sin mobilitet og chokværdi, hvilket kan ændre kampen,” sagde Oliver Creighton, arkæologiprofessor ved Exeter Universitet og hovedefterforsker for projektet, i en pressemeddelelse.
Knap 2000 knogler blev undersøgt
Undersøgelsen, offentliggjort i International Journal of Osteoarchaeology (studie af skeletter fra arkæologiske udgravninger), undersøgte størrelsen og formen på 1.964 engelske hesteknogler fra mellem 300 e.Kr. og 1650 e.Kr. fundet på 171 separate arkæologiske steder. Forskere sammenlignede disse knogler med knoglerne fra moderne heste for at forstå, hvordan dyrene havde ændret sig gennem tiden.
I gennemsnit var heste fra de saksiske og normanniske perioder (fra det 5. til det 12. århundrede) under 1,48 meter – altså ponyer efter moderne størrelsesstandarder.
Analysen afslørede også, at heste blev mindre i den normanniske periode – selvom dette var en tid, hvor hesten spillede en væsentlig rolle i krigsførelse: Næsten 200 heste blev afbilledet i Bayeux-tapetet, som fortæller historien om den normanske erobring af England i 1066.
Størrelsen måske ikke vægtet i avlen
Undersøgelsen antydede, at heste på 155-165 cm, ville være blevet set som meget store af middelalderfolk.
Alan Outram, arkæologiprofessor ved Exeter Universitet og medforfatter på undersøgelsen, sagde, at middelalderlige krigsheste, der førte an i kamp, kunne have været relativt store for tidsperioden. Men de var klart meget mindre, end vi ville forvente til sådanne opgaver i dag.
“Udvælgelse og avlspraksis i de royale stutterier kan have fokuseret lige så meget på temperament og de korrekte fysiske egenskaber til krigsførelse, som de gjorde på størrelse,” sagde han i erklæringen.
I middelalderen havde heste forskellige formål i kamp og kan være blevet avlet med disse opgaver i tankerne. Middelalderens krigsheste som var beregnet til opvisning, turneringer og angreb i kampsituationer, var højere, mens mindre heste var nødvendige for at tilbagelægge lange afstande under beredne militærkampagner.
Få hesteknogler på slagmarker
Viden om heste i middelalderen befinder sig stadig på et tidligt stadie, og det er angiveligt meget få heste-rester fra middelalderen, der er blevet fundet på selve slagmarkerne. Derfor er det også vanskeligt for forskere at finde ud af, om en hest har været brugt som krigshest eller som arbejdshest i landbruget.
Interessant er det også ifølge undersøgelsen, at arkæologiske steder fra middelalderen ofte har færre hesteknogler sammenlignet med tidligere romerske og jernaldersteder. Dette skyldes sandsynligvis, at hestekadavere i middelalderen ofte blev bearbejdet anderledes end andre dyr på garverier, hvor skind raffineres til læder, og i slagterhuse.
Kilde: CNN og videnskab.dk
