Nanna og Andreas 2’er og 3’er i Stuttgart
Den 5* Grand Prix World Cup dressur er netop afviklet ved German Masters stævnet i Stuttgart, og sikken en klasse.
Flot ridt af Nanna og Don O
Nanna Merrald og hingsten Blue Hors Don Olymbrio imponerede med en Piaff/Passage tur i særklasse, flot galopprogram med piruetter som absolutte højdepunkt. Efter afslutnings paraden lagde de sig solidt i spidsen af klassen med hele 75,578%.
Læs også: Nanna Merrald nomineret til årets sportsnavn
Andreas og Wendy med flere højdepunkter
Andreas Helgstrand og Queenspark’s Wendy var den anden og sidste danske i ilden i Stuttgart idag, og parret leverede et overbevisende Grand Prix program der blev honoreret med 73,130% af dommerpanelet. Hoppen er kun 9 år, men er bærer allerede sig selv flot i dressurens sværeste øvelser, der er virkelig stort potentiale for fremtidens sport her.
Werth vinder
Isabel Werth snuppede med Emilio sejren foran hjemmebanepublikummet i Stuttgart, og det skal blive spændende at følge de 3 top placerede ekvipager kæmpe om podiepladserne i Grand Prix Freestyle på søndag kl. 17:00 i Stuttgart.
Se freestyle LIVE
Du kan se med LIVE fra German Masters på www.clipmyhorse.tv