Skip to main content

Line og Emmalou vandt Indendørs DM for junior og youngrider

Line Busk Heltborg og Gaville sikrede sig sejren i Indendørs DM i springning for juniorer, mens Emmalou Falck Gubi Olsen og Cooper var bedste ekvipage i ungryttermesterskabet. Se alle de spændende klasser fra stævnet på Vilhelmsborg i vores store videoarkiv.
| admin

Publikum på lægterne hujede og piftede, da vinderne i indendørs Agria DRF-Mesterskab for juniorer og ungryttere skulle findes i weekenden på Vilhelmsborg.
Hos ungrytterne havde hele fire ekvipager kæmpet sig videre til omspringningen, men som bekendt er der kun tre medaljer, der skal uddeles.

Metallet blev fordelt således:

Guldmedaljen modtog Emmalou Falck Gubi Olsen, sølvmedaljen kunne Benedikte Rie Truelsen juble over, mens der stod Camilla Mortensen på bronzemedaljen.

Se resultatlisten her.

Hos juniorrytterne kunne Line kalde sig DRF-mester efter en lynhurtig omspringning på hesten Gaville. 
Hun modtog guldet ved Indendørs Agria-mesterskab i springning for juniorer foran Noona Wildfang Linde og I-Caipiroska, der red sig til sølv, og Maria Barnewitz Schou og Seana, som kunne glæde sig over bronze.

Se resultatet her.

Se alle de flotte ridt i vores videoarkiv.