Skip to main content

Dansk Varmblod KRAFFT Eliteskue venter

I weekenden den 2. – 3. september danner Vilhelmsborg rammen om Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue, hvor sommerens bedste hopper, 2-års hopper og føl er udpeget til denne festlige finale
| Louise Woss Sigerslev

”Jeg glæder mig til KRAFFT Eliteskue, det er sommerens fest, og det er altid hyggeligt,” indleder
Dansk Varmblods formand Jan Pedersen og han fortsætter: ”Det er lidt et barometer for vores
udvikling. På Eliteskuet kan man se, hvad der sker fra år til i toppen af Dansk Varmblod. Og så glæder
jeg mig til Elitefølauktion, hvor jeg har hørt fra Auktionsudvalget, at det er en helt fremragende
kollektion, vi har i år.”

138 finalister til Eliteskue

Over sommeren er 49 dressurbetonede medaljeaspiranter blevet udtaget til KRAFFT Eliteskuet samt
13 på springsiden. (Sidste år var tallet hhv. 40 og 8) De dressurbetonede hopper bliver vist under
rytter søndag, mens de springbetonede hopper vises i løsspringning samme dag. I lighed med tidligere
år bliver løsspringningen og fremvisning under rytter kommenteret, så publikum får nogle lærerige
informationer undervejs i bedømmelsen. Som sædvanligt bliver det berider Johnny Hansen, som
kommenterer løsspringningen, han er talsmand for Avlsledelsen for springning. I fremvisning af
dressurhestene under rytter er det UVM-dommer Jens Holm Kristensen som kommenterer hestene i
tæt samarbejde med Avlsledelsen for dressur.

Ændring i tidsplanen

Med knap 140 heste til bedømmelse over to dage, er der ændret lidt på afviklingen i forhold til d
senere år. Lørdag er som altid tilegnet føllene. Knap 50 hingste- og hoppeføl af dressur- og
springafstamning kæmper om titlen ”Årets Hingste- eller Hoppeføl” i de to discipliner.
Dagen starter dog med bedømmelse af de 16 2-års hopper, som er blevet udtaget fra kåringer og
skuer over sommeren. De bliver vist løse om formiddagen, mens deres finale finder sted lørdag fra
kl. 14.30, hvor dommerne vil udpege ”Årets 2-års dressurbetonede hoppe”.
Søndag åbner med løsspringning
Løsspringningen er i fokus søndag formiddag, hvor landets bedste 2-års hopper af springafstamning
bliver vist i deres rette element over springserien fra kl 9.00 – deres finale finder sted kl. 12.20.
Efter løsspringningen af 2-års hopperne er det medaljeaspiranternes tur. De 3-års og ældre hopper
løsspringes fra kl. 10.35 og Avlsledelsen for springning er særdeles tilfreds med årets kollektion, hvor
der næsten er dobbelt så mange springbetonede hopper inviteret til Eliteskuet i forhold til sidste år.
Det hele kulminerer, for springhoppernes vedkommende, med medaljeoverrækkelse til avlerne kl.
12.30 og derefter kommer den spændende finale, hvor dommerne udpeger ”Årets Springhoppe 2023”.

49 gangartshopper under rytter

Det er altid en udpræget fornøjelse at se medaljeaspiranterne vist under rytter. Hopper af
dressurafstamning, og dem er der 49 af i år mod 40 sidste år, skal vises under egen rytter for
dommerne. Det sker fra kl. 13.00 inde i opvisningshallen. Og fra kl. 15.15 genser vi hopperne uden
sadel, mønstret for publikum, og her bliver avlerne hædret med opdrættermedalje i sølv- eller bronze.
Dommerne udtager et antal hopper til den endelige finale, og her afgøres det også, om de får en guld-eller sølvmedalje. Denne finale finder sted kl. 16.10, hvor dommerne udpeger ”Årets Dressurhoppe
2023”.

Avlermiddag og Elitefølauktion

Traditionen tro afsluttes bedømmelserne lørdag med en præsentation af de 57 føl, som er tilmeldt
Elitefølauktionen præsenteret af Dansk Hesteforsikring. Og lige inden den festlige avlermiddag k
man nyde en helt særlig afkomssamling ude på dressurbanen på gårdspladsen. En samling efter
Atterupgaards Delorean e. Bon Bravour/Sandro Hit (opdr. Atterupgaard).
Der sælges billetter til den lækre og festlige avlermiddag i forsalg frem til fredag den 1. Er der billetter
i overskud sælges de fra Dansk Varmblods sekretariat inde i opvisningshallen. Dørene åbnes kl. 17.00
til avlermiddagen, som leder os frem mod auktionen, der begynder kl. 19.00. Inden auktionen
begynder er der skabt en tradition for at hædre avlere som har produceret helt særlige afkom. I 2021
indførte forbundet to priser: “Årets Ældre Dressurhoppe” og “Årets Ældre Springhoppe”. I optakten til
Elitefølauktionen vil middagsgæsterne og tilskuerne i hallen få lejlighed til at hædre to avlere med de
fornemme vandrestatuetter.
Har man endnu ikke bestilt billet til avlermiddagen kan det gøres på www.varmblod.dk under
”tilmeldinger”.

OL-ryttere og VM-guldvindere på startlisten

Læs også: Stjernespækket startfelt i Århus

Sideløbende med KRAFFT Eliteskue afvikler Danish Derby Hestesportsrideklub landsstævne i dressur
og springning. På startlisterne i dressurkonkurrencerne finder man topnavne som VMholdguldvinderne Nanna Skodborg Merrald, Carina Cassøe Krüth og Daniel Bachmann Andersen samt
OL-rytter Anna Kasprzak og EM-holdsølvvinder Anna Zibrandtsen.
Landsstævnet byder bl.a. på Bundgaard Byg kvalifikation, DRF’s dressurchampionater, en afdeling af
Hold DM i springning, uofficielt DM for beriderelever med meget mere.

Se tidsplan og deltagerlister for KRAFFT Eliteskue HER
Se start- og resultatlister for stævnet i dressur HER og springning HER

Kilde: Pressemeddelelse DV