Skip to main content

Så er det nye Riders NOTEBOOK på gaden

Nu kan du give dig i kast med spændende læsestof i det nye Riders NOTEBOOK, hvor du som altid finder en masse godt fra både bredden og eliten.
| admin

Det nye Riders NOTEBOOK magasin udkommer i dag, og du kan godt begynde at glæde dig til 82 sider med en god pose blandede bolsjer fra ridesporten! Er du Premium medlem, kan du GRATIS læse online udgaven.

VM på hjemmebane

I dette magasin kan vi naturligvis ikke komme udenom et veloverstået VM på hjemmebane i Herning. Vi ser tilbage på mesterskabet med nogle af de mange fantastiske billeder i en flot billedserie med højdepunkter fra Herning, et overblik over de danske medaljer og en særskilt artikel om voltigering, der tog publikum med storm! Når vi siger VM, kan vi heller ikke komme udenom den nykårede dobbelte verdensmester i dressur, britiske Charlotte Fry, som slog de rutinerede kræfter og vandt mange dressurelskeres hjerter med Glamourdale. Kom også tættere på den charmerende rytter i et fint portræt i magasinet. Du kan læse et uddrag af portrættet her.

Læs også: Riders NOTEBOOK special edition i forbindelse med VM (engelsk)

Bliv klogere på bl.a. mounted games og løsdrift

Årets fjerde magasin byder på flere spændende portrætter. Du kan bl.a. læse om en af landets bedste firspands-kuske Lars Jespersen Dau og hans haflingerspand, og kun 11-årige Emma Bahnson, som er på U12 landsholdet i mounted games!

Du kan også læse om Spotilas Boesgaard, den kårede knapstrupperhingst efter legendariske Totilas, og et stort tema om løsdrift, hvor vi ser nærmere på både lovgivning, praktik, sikkerhed og indretning samt de unge hestes opvækst i løsdrift hos Stutteri Ask.

Køb magasinet her

Om Riders NOTEBOOK

Riders NOTEBOOK er en del af Zibrasport Equest – og er et moderne magasin fra hestefolk til hestefolk.

Vi ønsker at skabe et flot visuelt magasin med kant og kvalitet, som både er relevant for dressurrytteren og familiemoren med sin islænder.

Vores magasin er fyldt med gode dybdegående artikler, små sjove noter, unikke og flotte billeder og inspirerende hestestof i øjenhøjde med læseren.

Visionen med magasinet er, at det skal henvende sig til en bred målgruppe – nemlig hesteentusiaster i alle afskygninger.

Riders NOTEBOOK favner bredden og skal skabe plads og inspiration til forskellige grene af hestesporten.

Læs mere om Riders NOTEBOOK