Se med fra Blue Hors lørdag og søndag
Lørdag klokken 8.00, tænder signalet, så du kan se med live her på Zibrasport Equest fra weekendens Blue Hors Sommerfestival.
Det komplette streamingprogram:
Lørdag d. 26. juni
(Banen ved vejen)
08.00 MB2
12.15 Grand Prix
15.25 Prix st. Georges
Søndag d. 27. juni
(Udsigtsbanen)
09.00 Intermediare 1
12.35 Grand Prix Special
14.25 UVM udtagelse for 5 års – finaleprogram
15.15 UVM udtagelse for 6 års – finaleprogram
15.45 UVM udtagelse for 7 års -finaleprogram
Som tidligere skrevet kan seerne glæde sig til at flere spændende kombinationer til stævnet. I Grand Prix -klassen er to af de netop udnævnte OL-ryttere til start: Nanna Skodborg Merrald og Carina Cassøe Krüth.
Se med her
Nyt par
Landstræner Dennis Fisker medbringer den otteårige Baunehøjens Carpaccio.
“I dag fredag skal jeg ride MA2, og i weekenden Prix St. George og Intermediare. Det er stadig en smule nyt for mig at ride stævner på Carpaccio. Det er en god hest med megen kvalitet, men jeg har kun redet få stævner på ham. Det første var i Kolding for nylig, og der skulle han finde af mig og omvendt.
Da vi var til Equitour i maj, ramte vi formen ret godt. Vi fandt hinanden,” fortæller Dennis, da han er på vej til Blue Hors.
Dennis Fisker har fundet en formel, der virker for ham og Carpaccio, så de kan præstere deres bedste på banen foran dommerne.
“Det er bare en hest med noget nerve. Opvarmning og alt omkring ham skal times, men jeg har en god fornemmelse. Han kan faktisk alle øvelser til Grand Prix, men lige nu handler det om at få mere rutine. Og så satser vi på debut i stor tur i slutningen af 2021.
Jeg glæder mig bare til stævnet på Blue Hors – de afholder altid gode arrangementer i flotte rammer. VI skal sætte pris på, at vi i så lille et land har steder, der kan afvikler stævner på internationalt niveau.”