Vejer næsten intet
Hestens hjerne er, som skrevet, ikke særlig stor. Den vejer kun mellem 400 og 700 gram, og udgør faktisk kun 0,1 procent af hestens samlede kropsvægt. Til sammenligning udgør menneskets hjerne to procent af vores kropsvægt. Derudover består hjernen af milliarder af nerveceller, der ligger i forskellige lag i stor- og lillehjernen.
Hestens hjerne ser ud som andre pattesdyrs. Den består af storhjernen, lillehjernen og hjernestammen. Derefter følger rygmarven, som har forbindelse til hjernen.
Professor Dr. Vinzenz Gerber
Strukturen i hjernens overflade minder om en blomkåls. Lillehjernen, cerebellum, er dog noget mere fin i overfladen end storhjernen, også kaldet cerebrum.
Hardwaren udvikles i livmoderen
Hestens hjerne udvikles allermest, mens den stadig ligger i livmoderen.
I den tidlige udvikling af embryoet og fosteret bliver hestens “hardware” allerede skabt. Det betyder, at føllet er “færdigt”, når det kommer til verdenen.
Prof. Vinzenz Gerber.
Føllet skal nemlig være i stand til at kunne rejse sig op med det samme og løbe væk, hvis der er noget, der truer den.
Softwaren bliver derimod udviklet i føllets første levedage samt i dens tid som plag.
– Denne programmering bliver bearbejdet og forbedret gennem hele livet. For at bruge lignende termer så tilføjes nye links konstant, mens andre er ikke længere er nødvendige.
Fordeling af opgaver
– Hestens storhjerne er ikke helt så kompleks som menneskets. Hesten kan ikke regne eller skrive, men bortset fra dette, så fungerer storhjernen på samme måde som vores. Den bearbejder alle sanseindtrykkene og skaber dermed et billede af omverdenen, og den tager også imod alle signaler fra andre heste samt fra rytteren, fortæller Gerber endvidere.
Lillehjernen er ansvarlig for det finmotoriske arbejde.
– Når hesten skal fungere som ridehest, er det meget vigtigt, at den har styr på koordinering af bevægelsen, uddyber han.
I hjernestammen handler det mere om det vitale. Her bliver indvolde og velbefindende kontrolleret. Hjernestammen regulerer åndedræt og blodtryk.
Husker godt
Heste husker generelt meget godt, og så har de ret nemt ved genkende steder og rum. Forskere har fundet ud af, at heste stadig kan huske præcis, hvor en portion foder befandt sig efter et år. Og det på trods af, at spanden, hvori foderet oprindelig var placeret i, var blevet fjernet.
Kilde: Reiterrevue
Få endnu mere viden om hesten her:
Hestens nyre
Hestens mave
