Tails of Iceland: Dokumentar om islandske heste og deres mennesker
Tails of Iceland havde premiere i 2019 og kan lejes flere steder på nettet. Filmens omdrejningspunkt er den lille hårdføre islandske hest og dens forbindelse til menneskerne på øen. Men hvad er tankerne bag en sådan dokumentar, og hvilken historie er det instruktør og producent April Anderson (leder af produktionsselskabet Art As Air) gerne vil fortælle? Det sætter hun ord på i interviewet fra Horses of Iceland nedenfor, hvor du også kan se en trailer.
Vi begyndte vores Tails of Iceland-rejse med det formål at udforske og filme de forskellige og varierede forhold mellem det islandske folk og deres usædvanlige heste. Det handler om kulturen og sammenhængen, og de tusindvis af historier der er blomstret i de hundreder af år, siden hestene blev bragt til denne voldsomme og storslåede ø. Vores mål var at fange nogle af fortællingerne og meget af historien, men endnu vigtigere, at illustrere, hvor dybt dette unikke slægtskab går.
Et mytologisk landskab
Island – bare det at sige navnet på dette lille land, bringer tankerne hen på billeder af voldsomme vikinger, barskt klima, vulkanudbrud og masser af… is. Det er dog et lidt unøjagtigt billede, for en del af landet er dækket af grønt mos en god del af året. Men hvis du tilføjer romantikken og mysteriet fra nordisk og keltisk mytologi til denne cocktail, så har du opskriften på drømmenes eventyrdestination – med et afvekslende og fascinerende landskab.
Et fyrtårn af håb
Så er der folket i Island. I øjeblikket tæller de omkring 350.000, og de er en hårdfør befolkning, der har skabt en unik kultur gennem århundreders sameksistens med øens uforudsigelige natur. I en tid med uro og eskalering af menneskets umenneskelighed over for mennesket, skinner dette land og dets folk som et fyrtårn af håb, der repræsenterer en enklere samfundskonstruktion af accept, hårdt arbejde, fællesskab og selvforsynende overlevelse.
Forbindelsen mellem hest og menneske
Ved siden af landets tobenede beboere står hestene. Der bor omkring 100.000 heste i Island. Der er lige så mange flere, der er blevet eksporteret eller opdrættet i udlandet, og som ifølge loven aldrig kan vende tilbage til øen, når de først er rejst. Den effektive måde hvorpå at blokere alle former for sygdomme, gør den islandske hest til en af de sundeste og reneste racer i verden. Men det er deres personligheder, der er en stor faktor i deres unikke væsen.
For tusind år siden, da disse heste først blev bragt til Island fra Skotland, Irland, Mongoliet eller Norge, afhængigt af hvem du taler med, blev de udpeget som arbejdsdyr, for at gøre livet mere beboeligt for tidlige nybyggere. I moderne tid er meget af fokus flyttet fra byrdedyret til at omfatte ledsager-, konkurrence- og venskabsaspekterne. Karakteren af forbindelsen mellem disse robuste dyr og deres mennesker stikker dybt, da de sammen står over for elementerne og udfordringerne i livet på Island.
Filmen er en hjertesag
Filmen, Tails of Iceland, begyndte (og forbliver) som et kærligheds-arbejde. At udforske nogle af de moderne historier og historien om den fantastiske islandske hest, som fortalt af dem, der elsker dem, blev hurtigt en passion for alle involverede. For os, der ikke er indfødte islændinge, var det, som om vi faldt ind i en fantasiverden, da historierne og oplevelserne åbnede sig for os som en ekstraordinær eksotisk blomst. Og ved at se deres land og heste gennem vores øjne fik de islandske producenter et friskt syn og en ny forståelse af, hvad det er, de har…
Filmen havde premiere i Reykjavík i marts 2019 og har vundet flere priser.
Du kan leje eller købe filmen på Vimeo eller på Amazon
Kilde: Horses of Iceland
Genre: Dokumentar
Sprog: Engelsk
Tid: 65 minutter
Instruktør: April Anderson
Producent: April Anderson