To heste døde efter påkørsel
En flok på 8 heste slap mandag morgen ud af deres indhegning på Mors og 5 blev ramt af en bil.
| admin
På Kjeskærvej ved Fredsø nær Nykøbing på Mors blev en flot løse heste involveret i et trafikuheld. Fem af hestene blev ramt af en bil ført af en 61-årig ansat ved Morsø Kommune, og hun har forklaret politiet, at hestene pludselig stod på vejen foran hende, og at hun ikke kunne nå at undvige.
– Hun blev tilset af en ambulance på stedet. Hun skulle ikke være kommet til skade, men var selvfølgelig rystet efter påkørslen, siger vagtchef Allan Riis fra Midt- og Vestjyllands Politi til TVMV.
En af hestene var så medtaget, at den blev aflivet af en dyrlæge på stedet, og en anden løb væk og blev senere fundet død i nærheden. En tredje blev kørt til behandling på et dyrehospital på Fyn, og de to andre er blevet tilset af dyrlæger i ejerens stald.