Skip to main content

Tyskland suveræne i Pas de Deux

Freja Linde og Maria Thinggaard gjorde, hvad de kunne i VM-finalen i Pas de Deux. Deres præstation rakte til en femteplads i det stærke felt.
| admin

I søndags var Pas de Deux-deltagerne i voltigering ved VM på banen for første gang. Og i dag skulle medaljerne så fordeles i den elegante sportsgren, hvor to atleter udfører akrobatik på hesteryg.

Ingen kunne slå Chiara Congia og Justin van Gerven fra Tyskland. De fik i dag 9.010 for deres program og samlet 8.951.

Sølv gik ligeledes til Tyskland. Diana Harwardt og Peter Künne endte med samlet score på 8.665, mens italienske Rebecca Greggio og Davide Zanellakunne glæde sig over 8.178 og en bronzemedalje.

Danmark var repræsenteret i Pas de Deux af Freja Linde og Maria Thinggaard. De blev nummer fem i første runde, hvor de sammen med deres longefører Nanna Klinge og hesten Qiun af Oesterholm scorede 7.684.

To minutter og to personer på hesten hele tiden er godt og helt kort opskriften i disciplinen voltigering Pas De Deux.

Flotte point

I dagens finale, hvor deres program var bygget op under temaet “Komme igennem sine problemer” blev det til 7.580 – og en samlet score på 7.578 i VM-konkurrencen – samt en samlet femteplads.

“Det var abolut godkendt. Det var en supergod præsentation,” fastslog TV-kommentatorerne.

Se resultatet her