Video: En rigtig god oplevelse
Sådan beskriver Rasmine Laudrup-Dufour den netop afholdte clinic med Nathalie på Store Hestedag.
Hendes smukke hvide vallak Granato 4, er ellers ikke helt nem at have med i byen, hvilket blandt andet er en af grundene til at Rasmine har taget ham med.
“Granato er megabange for publikum, så jeg så det som en sindsygt god oplevelse for ham at komme ind, hvor nogle klappede, spiste mad og lavede alle de der lyder, der er når man kommer ud.”
Der er også fuld fart på Granato, mens vi snakker med Rasmine. Hendes trofaste groom Alberte har heldigvis et rigtig godt tag på den store vallak, der alt i alt har taget turen her på Store Hestedag rigtig godt.
Dressuren i fokus
Rasmine bruger allermest krudt på at træne dressur, også i det daglige, selvom hun konkurrerer i ridebanespringning. Rasmine er gift med den internationale dressurrytter Cathrine Laudrup-Dufour, og lægger ikke skjul på at de to træner meget sammen.
“Vi træner alt fra overgange til bom øvelser, og alt hvad man har brug for inde på en springbane. Basicly går jeg efter at have styr på start og stop”