Video: Fuldblodsarabere i Kuwait
I FEIs (Fédération Equestre Internationale) seneste episode af RIDE går turen til Kuwait for at lære mere om den arabiske fuldblodshest – herunder karaktertræk og historie.
| admin
Kuwait er et land i Mellemøsten, der ligger ved den Persiske Bugt mellem Irak og Saudi-Arabien. Den flade arabiske ørken dækker det meste af landet (der har nogle af verdens rigeste oliefelter), og det er det barske terræn, der har været med til at give araberhesten dens særlige karakteristika.
I videoen fortæller Haya Khaled Al Ibrahim, ejer af Wasan Arabians, og Esmael Hamidullah, leder af Al Haddar Arabians, om araberheste. De guider os gennem historien og de dedikerede avlsprogrammer, der fastholder traditionen indenfor avlen.
RIDE er en videoserie produceret af det internationale Rideforbund (FEI), hvor der bliver sat fokus på ryttere, avlere, racer og passionerede hestemennesker i hele verden.