Skip to main content

Ambitiøse unge springhingste

Dansk Varmblod er i gang med eksamen for de unghingste, som er til 35-dages test på Tørring Ridecenter og eksamen er overstået for springhingstenes vedkommende.
| admin

8 hingste af springafstamning har været til endelig eksamen efter 35-dages afprøvning på Tørring Ridecenter under træningsleder Torben Frandsen og dommer Johnny Hansen.

Det var berider Allan Bilgrav som fungerede som testrytter. Hingstene blev først redet af daglig rytter Thomas Kolberg, og derefter af testrytter Allan Bilgrav. Alle springhingstene viste godt humør og overskud, parat til opgaven.

Hingstene skal bestå med mere end 800 points for at gå direkte til hingstekåringen i Herning til marts, og det var der 5 hingste som gjorde.

Vinder blev Vasco Ask e Verdi fra Stutteri Ask med 882,5 points foran Oreo Brownie H e. Dirado med 847,5 points fra Ib Kirk/Kathrinelund, Airborne Lox e. Action Man Ask Z fra Perto Horsemove med 820,5 efterfulgt af A’Int he Special S e. Action Man Ask Z fra Helgstrand Dressage og Unik V e. Syvhøjegårds Unforgetable S fra Niels Osterland.

Se hele resultatet på Dansk Varmblods hjemmeside HER