Skip to main content

God dansk formiddag i Uggerhalne

De danske ryttere gjorde en god figur i formiddagen 1.40 m klasse ved Equitour i Uggerhalne
| admin

I dag samler interessen sig om Longines EFF series Nations Cup, men dagen åbnede med en 1.40 m tidsspringning med godt 100 ryttere.

Tina Lund. Foto: Zibrasport Equest

Tina Lund og Cloi lavede et godt udlæg, og var i front, men hun blev senere overhalet. Klassens sidste rytter Emil Hallundbæk og High Nitro var sidste rytter på banen. Den 12-årige Empire-søn så ikke specielt hurtig ud på banen, men Emil fik lagt hingsten op i et godt grundtempo, sparede tid, hvor det var muligt, og sluttede fejlfrit i en tid, der rakte til en 5. plads og dermed bedste danske resultat.
Tina Lund sluttede på 8. pladsen med Cloi, Rikke Haastrup/Casora kom ind på 10. pladsen og Rikke Andersen/Lucky Number Slevin blev placeret på en 16. plads.

Vinder blev Jackson Reed Stephenson fra England og Muna vd Bisscho.

Start- og resultatlister